© 2001 Simon Ellefsen

Bloch fra Rold

Opdateret 21 Aug 2003.


Generation 1.

1.0.
Niels Block
Død 1573-15741.
     Herredsfoged i Hindsted Herred. Bosat i Rold.
     Men allerde ret længe forinden harvi sikkert kunnet stifte Bekendtskab med den første Mand af Slægten, som vi med Bestemthed kan anbringe i Forhold til den senere Del af Slægten, den Mand, der er Stamfader til en meget stor Efterslægt, den senere Herredsfoged i Hindsted Herred Niels Bloch. I de tidligere omtalte Tingsvidner fra dette Herred af 1526 og 1531, hvori Peder Block i Hørby optræder som Nr. 1 af Tingmændene, anføres begge Steder som den sidste af disse en Niels Block, der maa antages boende i Hørby. Efter alt foreliggende synes det berettiget at anse ham for Søn af Peder Bl. i Hørby, medens Mikkel Bl. sammesteds og Jens Bl. i Valsgaard (Torstedlund) meget vel kan være hans Brødre.2
     Det kunde selvfølgelig ogsaa tænkes, at Niels Bloch var Søn af den i Rold boende foregaaende Herredsfoged Jens Jensen i et Ægteskab med en Søster til Peder Bloch i Hørby, men det er dog sandsynligere, at han har ægtet en Datter af den tidligere Foged, hans Hustru angives netop at hedde Kirsten Jensdatter, og derved arvet baade Stillingen som Herredsfoged og Retten til Gaarden i Rold.3
     Medens vi i første Halvdel af det 17. Aarhundrede ser flere Bloch'er - i hvert Fald 3 af forskellige Linier bærende Fornavnet Jens - anvende Segl med Gengivelse af 3 Agern [Ege-træets frugt] eller muligvis 3 Blomster (Tulipaner) finder vi intetsomhelst Tegn paa, at Niels Bl. har benyttet et Segl med et saadant eller lignende Vaabenmærke. Vi er nok i Besiddelse af en Del Dokumenter, der er forsynet med hans Segl - særlig i Anders Eriksen Banners Privatarkiv i Rigsarkivet -, men der kan ikke være nogen Tvivl om, at det ikke indeholder nogen heraldisk Figur, men alene et Bomærke under Forbogstaverne N. B.4
     Med sin Hustru Kirsten Jensdatter, skal han have haft en Børneflok paa 14, der vist næsten alle opnaaede at blive voksne.1

Gift _____med

Kirsten Jensdatter
     Datter af Maren Nielsdatter.
     Kirsten Jensdatter, som iøvrigt angives at have været Søster til Biskop Jens Pedersen Skjelderup, der antagelig var født i Skellerup tæt ved Hobro [Rørdam: Kbhvns Univ. II, s. 562-63 og Kirkehist. Saml. I, s. 629. Lampe: Bergens Stifts Biskoper og Præster angiver ham mærkeligt nok født 1499 i Skeldrup paa Fyn, og har ogsaa Forældrenes Navne, men efter Forbindelsen med Bloch'erne synes det dog naturligst at henføre ham til Skellerup ved Hobro.].1

Børn af Niels Block og Kirsten Jensdatter:

2.1.Jens Nielsen Bloch, d. omkr. 1580, Viborg.
3.1.Troels Bloch, d. omkr. 1621
4.1.Søren Nielsen Bloch, d. omkr. 1622
5.1.Sidsel Bloch
6.1.Morten Bloch, d. 1610, Kollerup kirke
7.1.Morten (Christen?) Bloch
8.1.Mikkel Bloch
9.1.Søren Bloch
10.1.Per Bloch
11.1.Peder Bloch, d. 1623
12.1.Jens Bloch
13.1.Mette Nielsdatter Bloch
14.1.Dorothe Nielsdatter Bloch

Generation 2.

2.1.
Jens Nielsen Bloch
Død omkring 21 okt. 1580, Viborg.5.
     I 1559 kom han som Student til København og tager her Baccalaurgraden; 1561 nævnes han som studerende i Wittenberg [Nye Kirkehist. Saml. I, s. 475]. Da Rørdam i sit Værk om Københavns Universitets Historie [II, s. 562-63] oplyser, at Jens Bloch, som han ganske vist - ligesom Wiberg i sin Præstehistorie - angiver at være Søn af Herredsfoged Niels Bloch i Rinds Herred, i 1563 var Professor pædagogicus i København [jvf. Vinding Acad. Haun., s. 127], maa det siges at være en stærk Overdrivelse, naar det af Wiberg meldes, at han havde været udenlands i 15 Aar. Rørdam knytter til det anførte Bemærkningen om, at Jens Bloch's Moder var Søster til Biskop Jens Pedersen Skjelderup, men dette Familieskab kommer ogsaa frem i en af Imm. Barfoed nærmere belyst Affære [Kirkehist. Saml. I, s. 263] med en uordineret Præst, der ved falske Erklæringer fra Jens Bloch's Svigersøn, Ærkedegnen Dr. med. Johannes Paludan, samt formentlige Svoger, Kanniken Peder Jensen Høg, begge i Viborg, søger at bevise, at et med Biskop Skjelderups Navn underskrevet Ordinationsbrev virkelig er udfærdiget af denne. Senere fremskaffes et ægte Brev af 5. okt. 1591 fra de 2 Mænd, hvorved det bekræftes, at der forelaa Falskneri, og dette Brev angives skrevet af »voris Drengh Niels Block« [Sidstnævnte maa uden Tvivl høre til Slægten, uden at det dog kan siges, hvor han bør anbringes.].6
     Jens Bloch, der var Sognepræst ved Domkirken [i Viborg] og havde Bopæl i Mogensgade, blev ikke nogen gammel Mand, sikkert kun 40-45 Aar gl., den 21. eller 22. Oktober 1580 afgik han ved Døden - ifølge en Aarbogsoptegnelse af en grasserende Pestfeber - allerede den paafølgende 3. Novbr. udstedes der nyt Forleningsbrev m. H. t. det ved hans Død ledigtblevne Kannikedømme.7
     Med sin Hustru Anna Høg, skal han have haft 7 Børn [A.C.Krog: Efterretn. om Viborg By.]. Nysted [Oluf Hermansen, Degn, Klokker og Bedemand i Hobro, Personalhistoriker] har paa en lille Lap Papir opført Navnene paa 5 Døtre i ret god Overensstemmelse med Oplysningerne i Wibergs Præstehistorie og nævner dem i følgende Orden: Cidsel, Inger, Dorothe, Marie og Karen, men han anfører ikke noget om eventuelle Sønner; der er dog Mulighed for, at en Lauritz Bloch i Viborg har været Søn af Magister Jens.8

Gift _____med

Anna Jensdatter Høg
     Hun satte i levende Live et Gravmindesmærke over Manden, sig selv og Børnene i Domkirkens søndre Kapel [Resen: Viborg Bispedømme, s. 28].8

Børn af Jens Nielsen Bloch og Anna Jensdatter Høg:

15.2.Cidsel (Cecilie) Jensdatter Bloch, d. eft. 1615
16.2.Inger Jensdatter Bloch, d. omkr. 1613
17.2.Dorothe Jensdatter Bloch, d. 1618, Viborg ?
18.2.Marie Jensdatter Bloch, d. 1600
19.2.Karen Jensdatter Bloch
3.1.
Troels Bloch
Død omkring 1621-16309.
4.1.
Søren Nielsen Bloch
Død omkring 1622-1632.
     Man har ikke tidligere med Vished turdet anføre Niels Bloch i Rold som Fader til denne Søren Bloch, men efter [Personalhistoriker Oluf] Nysteds Oplysninger sammenholdt med den Omstændighed, at jeg [Aage Brask] paa et Tingsvidne af 29. april 1619 har fundet Søren Blochs Segl, hvori der tydeligt er anført S.N.B., der kun kan læses som Søren Nielsen Bloch [Aalb. L. Regnsk. 1619-21], kan der ikke være Grund til at tvivle om, at han er Niels Blochs Søn.10
     Saafremt det ikke er ham, men en Broder eller Onkel til Niels Bloch, som i 1562 sammen med Søren Ørn havde en Gaard i Hørby, træffer vi først paa hans Navn i 1575, altsaa ikke ret længe efter Faderens Død, idet han paa denne Tid nævnes som Tinghører til Hindsted Herreds Ting [Trudsh. Ark.]. Han angives hverken at bo i Rold eller i Hørby, men hører allerede da hjemme i Store-Arden, hvor han sikkert har haft Bopæl til sin Død. Naar vi spørger, hvorfor han har sit Hjem netop her, hvor Slægten ikke før synes at have haft nogen Repræsentant, er det sikkert naturligst at gaa ud fra, at han har ægtet den tidligere Beboers Datter eller Enke. I Jordebogen for 1562 for Aalborghus Len finder vi en Gaard i Arden, hvoraf der svares de samme Ydelser som senere af Søren Blochs Gaard, bortset fra, at Ledingsydelsen nu anføres som 8 Sk. i Stedet for tidligere 6 Sk., og det er herefter sandsynligt, at Søren Bloch var gift med Datteren af eller Enken efter den i 1562 nævnte Beboer Jens Dall.11
     Om hans Liv og Levned se Aage Brask, s. 34-39.
     Der ses ikke at foreligge Oplysning om, hvem Søren Bloch var gift med - efter Navngivningen i Efterslægten er det dog sandsynligt, at Hustruen hed Anne -, men vi er i hvert Fald bekendt med 3 af hans Børn og har formentlig ogsaa tilstrækkeligt Grundlag til at kunne gaa ud fra, at han ikke havde andre Børn, der har efterladt Afkom.12

Børn af Søren Nielsen Bloch og _____:

20.4.Kirsten Sørensdatter Bloch
21.4.Anne Sørensdatter Bloch, d. 1663
22.4.Jens Sørensen Bloch, d. 1654
5.1.
Sidsel Bloch
     Se Aage Brask bog s. 76-77
6.1.
Morten Bloch
Død 14 mar. 1610, Kollerup kirke13,14,15.
     [Personalhistoriker Oluf] Nysted har ganske vist paa dette Sted »Morten Bl. i Torrup«, men da vi kender en Mand af dette Navn i Aarup i Han Herred, om hvem det er overordentlig sandsynligt, at han hører til Hindsted-Slægten, har man sikkert Lov til at indsætte ham paa dette Sted og gaa ud fra, at Angivelsen »Torrup« har en Fejlskrift, Fejlhøring eller Fejlhuskning til Grundlag. Forbindelsen med Slægten kommer ret tydeligt til Syne i det tidligere omtalte Forhold, at der i 1637 af en Sønnedatter af Niels Bl. og hendes Børn udstedes Skøde til hendes Svoger paa en i Stubberup i Hindsted Herred beliggende Gaard, som hendes Mand angives i sin Tid at have købt af sal. Morten Bl. i Aarup i Han Herred.16
     Slægten fra Aarup har været en særdeles vanskelig Linie at gennemgaa, fuld af Faldgruber, Fejlmuligheder og Usikkerheder, hist og her efterhaanden vel endog rigtig godt oplyst, men paa andre Punkter kommer man ud i Tomrum eller møder mærkeligt modsigende og modstridende Oplysninger, det har været som at arbejde sig igennem en Labyrint. Det gør det selvfølgelig heller ikke lettere, at der i lang Tid træffes en Del andre Bloch'er paa Egnen, som formentlig nedstammer fra en Præst i Lem Hr. Jens Mikkelsen Bl., hvis Forhold til Hindsted Herreds Bloch'er ikke er klart oplyst.16
     Første Gang vi med Sikkerhed træffer paa nævnte Morten Bl. er i 1585, da Morten Block i Aarup anføres som overværende Aflæggelse af Regnskabet for Kollerup Kirke, og i 1586 noteres han som den ene af Kirkeværgerne [Kollerup Kirkeregnsk. (L.A.)]. Om ham har vi flere Oplysninger og ved, at han i hvert Fald i de senere Aar var gift med en Lisbeth Pedersdatter.17
     Morten Bl. og Lisbeth Pedersdatter maa antages at have haft en Del Børn, som vi vist saa nogenlunde kan faa Rede paa, men det maa erkendes, at Sikkerhed for, at det Kuld, vi nærmere vil omtale i det følgende, er Søskende - endsige Helsøskende - ikke haves, der er Muligheder for Fejltagelser, bl.a. fordi der var en Søn, der havde samme Fornavn som Faderen, og som havde flere Børn. Vi ved i hvert Fald, hvem der var ældste Søn af den omhandlede Søskendeflok [Han H. Tb. 23. Nov. 1646], men m.H.t. de andre Børn er det svært at afgøre, i hvilken Rækkefølge de kommer. Kuldet bestaar antagelig af Sønnerne Søren, Morten, Jens og Henrik, en Datter, der var bosat i Bergen, en Datter Anne samt en Datter, der var død før 1649.18

Gift _____19med

Lisbeth Pedersdatter
Død 20 feb. 1643, Kollerup kirke20,14,15.

Børn af Morten Bloch og Lisbeth Pedersdatter:

23.6.Søren Mortensen Bloch, d. 1647
24.6.Morten Mortensen Bloch, d. 1629
25.6.Jens Mortensen Bloch, d. 1644, (Lund i Skåne ?)
26.6.Henrik Mortensen Bloch
27.6.Anne Mortensdatter Bloch
28.6.Mortensdatter Bloch
29.6.Johanne (?) Mortensdatter Bloch
7.1.
Morten (Christen?) Bloch
     Som Nr. 5 blandt Magister Jens Nielsen Blochs Søskende anfører [Personalhistoriker Oluf] Nysted igen en Morten og lader ham have Bopæl i Røkkendal (i Valsgaard Sogn). Selv om vi ikke har noget, der bekræfter disse Oplysninger, er det dog ikke udelukket, at Nysteds Optegnelse er rigtig nok, vi kender en Morten Bloch, der er iblandt Tingmændene i et Tingsvidne af 11. Juli 1560 [Anders Eriksen Banners Arkiv i R.A.] og maaske er den samme, som i Aarene 1583-84 nævnes flere Gange som Foged paa Overgaard ved Mariager [Jydske Saml. 2-I-325], bl.a. har han haft Besvær med at inddrive 10 Dlr., som Enevold Sensisen eller Sensusen skyldte ham ifølge Brev af Overgaard Birketing, dat. 4. Juni 1584 [Rig. Forf. 1582-85 fol. 61b.], og som vi ikke med Sikkerhed kan placere i Familiekredsen, dog er der Mulighed for, at han er identisk med Morten Bloch i Aarup.21
     Derimod kender vi en Christen Bloch, der i en Forfølgning til Laas for Otto Banner til Asdal omkring 1575 nævnes paa følgende Maade under Hindsted Herred: »Røckendall, en Gaardt i Vestrup, Christen Block iboer« [Rig. Forf. 1575-82 fol. 22]; det er jo muligt, at det i Virkeligheden er ham, Nysted har tænkt paa.21
8.1.
Mikkel Bloch
     [Personalhistoriker Oluf] Nysted omtaler en Mikkel Bloch, som han stedfæster til Gunnerup.22
     Her er der sikkert ogsaa Fejlhuskning eller Fejltagelse hos Nysted; en Bloch i Gunnerup kender vi ikke, hvorimod vi ret ofte hører om en Mikkel Bloch i Hvarre i Vebbestrup Sogn, beliggende i Nærheden af Byen Gandrup, der meget vel af Nysted kan være lavet om til Gunnerup.22
     Denne Mikkel Bloch kendes fra flere Tingsvidner fra Hindsted Herred og fra Lensregnskaberne, hvor han optræder fra 1609 til 1630. Iøvrigt ved vi kun, at han var gift med Anne Lauritzdatter og i hvert Fald havde en Søn. I 1642 optages et Tingsvidne om, at Peder Mikkelsen var barnefødt i Vebbestrup Sogn i Hvarre By af ærlige og agtige Forældre sl. Michell Bloch og sl. Anne Lauritzdatter [Hindst. H. Tb. 1642 fol. 47b.]. I 1646 nævnes en Søren Mikkelsen i Hvarre, det kunde jo ogsaa udmærket være en Søn af Mikkel Bloch.22
     Men hvad der gør denne Mikkel Blochs Forhold endnu mere tvivlsomme for os, er, at der i samme Tidsrum flere Gange nævnes en Mikkel Bordsen eller Boesen i Hvarre, og at denne efter alt foreliggende udmærket kan være den samme som Mikkel Bloch.22
     Præsten Hr. Jens Mikkelsen Bloch til Vejby-Lem Sogne i Rødding Herred, kunde være Søn af Niels Blochs Søn Mikkel.22
9.1.
Søren Bloch
     I Aalborghus Lens Jordebog for 1562 er den 2. Gaard i Hørby opført som Søren Blockis. Der er jo i og for sig intet til Hinder for, at det er en Søn af Niels Bloch, der er blevet anbragt i Fædrenegaarden, selvom det maaske bedre endnu kunde passe, at han var en Broder til Niels Bloch. Hvis det er en Søn af Niels Bloch, er han antagelig død ret ung, da det synes at være den eneste Gang, vi finder ham nævnt, men han kan selvfølgelig af [Personalhistoriker] Nysted være blandet sammen med den Søren Bloch, der blev sin Fader Niels Blochs Efterfølger som Herredsfoged.23
     I Aarene 1600-05 finder vi nævnt en Bertel Sørensen Bloch som boede i en Gaard i Hørby, han kunde meget vel være Søn af denne Søren Bloch.23
     Herhen hører maaske ogsaa en i 1606 optrædende Ridefoged Per Block, der et Sted kaldes Per Sørensen Bloch, og som er indstævnet af Claus Daa [Vib. L. Tb.]. Denne sad da paa Lerkenfeldt, og Per Bloch har vel saa været ansat hos ham.23
10.1.
Per Bloch
     [Personalhistoriker Oluf] Nysted opgiver intet Fornavn for denne Bloch, men da vi i 1581 træffer paa en Per Bloch i Stenstrup i Rostrup Sogn, har vi formentlig Grundlag for at betragte ham som den i Stenstrup boende Søn af Niels Bloch, som Nysted har tænkt paa [Vib. L. Db. 1581 A fol. 65b]. Og den eneste Oplysning vi har om ham, passer egentlig udmærket ind i de Blochske Traditioner, han indstævnes for Landstinget for et Tingsvidne, der er optaget paa Hindsted Herred med ham som optrædende i Dommers Sted.24
     Senere hører vi i Lensregnskaberne flere Gange om en Jens Bloch i Stenstrup; i 1600-01 sidder han sammen med en Christen Dall i en Gaard, der i 1562 var beboet af en Jens Dall, og skulde endnu i 1612/13 være bosat der. Og derefter staar han kun for et Gadehus, der i en Kommissionsforretning fra 1638 betegnes som øde ungefær i 40 Aar. Dog tales der i Regnskabet for 1607 om den Gaard, Jens Bloch og Christen Dall iboede, i 1608 tilføjes »stander øde« og i 1609 yderligere 3 Gadehuse »Jens Bloch, Christen Dall og Jens Bloch havde, stander øde«. Det synes herefter, skønt det endnu i 1650/51 hedder om et Hus, at Jens Bloch skal have paaboet det [D. Kanc. Ekspl. af Jordebøger 1651], givet, at Jens Bloch enten er død ret tidligt eller ogsaa er flyttet bort fra Egnen. 1626 nævnes en Jens Bloch, der antagelig har haft Bopæl i Øls eller i hvert Fald tæt ved Hobro [Vib. L. Db. 1626 fol. 77-78 b].24
11.1.
Peder Bloch
Død 1623 - 162425.
     Ejendommen Gerholm i Bælum Sogn var i ældre Tid en adelig Sædegaard; i Aarene 1477-83 skrives en Jens Kolle til den, men han synes ikke at have haft Bopæl paa Gaarden, men derimod i Gjerlev Herred. Med hans Datter Inger kommer den til en anden Slægt, som, da den ved Giftermaal faar Andel i Arvegods fra Slægten Hvas til Kaas og Sostrup, selv antager Navnet Hvas. Jens Mikkelsen Hvas til Sostrup, Søn af Mikkel Nielsen til Gerholm, sælger Gerholm med Mølle - undtagen en hans Søster Jomfru Anne Mikkelsdatter Hvas tilhørende Ret - og 3 Søsterlodder i Gerholm Skov ved Skøde af 13. Febr. 1580 til Bjørn Kaas, der ogsaa ejede Vorgaard i Bælum Sogn [Hellum H. Tb. 13. Juni 1637]. Omtrent ved denne Tid er det, at Familien Bl. faar den Forbindelse med Gaarden, som antagelig varede i ca. 100 Aar, fordelt paa kun 2 Generationer. Under nogle Vidneforklaringer for Hellum Herreds Ting, dels i 1668 (11. Febr.) og i 1670 (13. Dec.) oplyste Peder Bl.'s Søn Peder Bl. den yngre, der begge Aar angiver at kunde mindes i 70 Aar, at han selv (i 1668) havde boet 41 Aar i Gerholm. altsaa vel fra ca. 1627, og Faderen i 44 Aar, altsaa i det mindste fra 1583, men antagelig fra et tidligere Tidspunkt, idet han var død nogle Aar før 1627. Til Gerholm kom Faderen fra Kyttrup »som nu kaldes Viffertsholm«.26

Gift _____25med

Maren (Marine) Nielsdatter
     Den ældre Peder Bloch er antagelig død i 1623 eller 1624; efter hans Død kom Familien ud for mange Sorger og Besværligheder. Efter Tidens Skik har Enken Maren eller Marine Nielsdatter, der uden Tvivl var et godt Parti, hurtigt giftet sig igen, men det var kun med kortvarig Lykke. Den udkaarne hen Lauritz Hansen, om hvis Oprindelse vi ikke ved noget, hvorimod vi af en Sag for Landstinget kan faa en klar Fornemmelse at, at Ægtefællerne ikke har levet godt sammen [Vib. L. Justp. 1626 gol. 6b og Vib. L. Db. 1626 B. fol. 7]. Dette maa særlig være kommet frem den 2. Maj 1625, da han skulde have handlet »thiranskeligh och uchristelig« mod Maren Nielsdatter, saaledes at hun havde lidt stor Skade, hvorefter hun maa være flygtet til Hornum Herred, hvor hun maaske hørte hjemme og i hvert Fald havde Sønnen som Foged paa St. Restrup For Landstinget anstillede Lauritz Hansen sig meget forurettet og fornærmet, han benægtede at have gjort hende Skade, saaledes som han blev beskyldt for, men paastod, at det, som sket er, skal hun noksom have givet ham Aarsag til; han indstævnede alle, der havde forklaret imod ham, saavelsom Fru Helvig Kaas til Restrup, Maren Nielsdatter og Peder Bloch, men efter at Vidneforklaringerne var blevet bekræftet for Retten, fandt han det alligevel rettest at indgaa paa et Forlig, hvorefter hun skulde have udleveret en Del Klæder, Sengetøj, der var sendt til Vorgaard og derfra kommet til Restrup, en Egekiste, en Sølvkande hørende til Boet »ungefær paa en 30 Rdl.« og faa udbetalt 200 Sldlr., Halvdelen straks og Halvdelen til førstkommende Pinsedag. Endvidere skulde Lauritz Hansen betale 20 Dlr. Badskærløn - hun maa da have faaet en haard Medfart - samt al Gælden, som de var bortskyldig; da han yderligere anførte at have betalt Fru Helvig Kaas 300 Rdl., turde det være et Spørgsmaal, om han ikke har anset det for en vel dyr Fornøjelse.27
     Nogenlunde samtidig hermed [1625/26] havde Lauritz Hansen en Retssag med Peder Bloch den yngre [hans stedsøn], idet han klagede over en Vurdering, hvorved en Del Korn, Besætning samt lidt Indbo, der var udlagt til Peder Blochs 4 Søskende Jacob, Niels, Anne og Karin for Børnepenge, var blevet ansat til 185 Dlr. - angivet saaledes: »halffanden Hundredt thrødu och femb Sletedaler« - 1½ Mark. Da Peder Bloch imidlertid godtgjorde, at han havde tilbudt, at Lauritz Hansen kunde købe det udlagte tilbage for Vurderingsprisen, og denne heller ikke bevistes at være for lav, fik han ikke noget ud af sit Søgsmaal [Vib. L. Db. 1626 B. fol. 5].28
     Herefter synes Lauritz Hansen at forsvinde ud af Sagaen; Maren Nielsdatter levede kun faa Aar efter det fatale Giftermaal, hun var i Live, da Krigen naaede Danmark i 1627, og da hendes unge Søn Niels som Følge af den kom ud for skæbnesvangre Begivenheder og kunde ogsaa være med til at yde ham en hjælpende Haand, men hun var formentlig død, da han fik Oprejsning efter mange Lidelser og Besværligheder.29
     Peder Bloch den ældre maa have haft flere Børn end de foran nævnte 5, en Fesends (Fisends eller Fedtzendtz) Bloch og en Christen Bloch angives andetsteds at være Brødre til Peder Bloch den yngre, og der er ogsaa nogen Sandsynlighed for, at en i Ringsted, senere Helsingør bosat Jens Pedersen Bloch hører til Søskendekuldet. Naar disse sidste ikke nævnes under Lauritz Hansens Søgsmaal, har det sikkert sin Aarsag deri, at de paa det paagældende Tidspunkt - ligesom Peder Bloch [den yngre] - var myndige og selv havde faaet deres fædrene Arv udbetalt ved Maren Nielsdatters uheldige Giftermaal med Lauritz Hansen; det kan ogsaa tænkes, at de var Peder Bloch den ældres Børn af et tidligere Ægteskab.29

[Gift 1° med Peder Bloch (d. 1623); Gift 2° med Lauritz Hansen].

Børn af Peder Bloch og Maren (Marine) Nielsdatter:

30.11.Peder Pedersen Bloch, d. 1670
31.11.Jens Pedersen Bloch, d. 1647
32.11.Fesends Pedersen Bloch, d. 1642
33.11.Christen Pedersen Bloch
34.11.Jacob Pedersen Bloch
35.11.Niels Pedersen Bloch
36.11.Anne Pedersdatter Bloch
37.11.Karin Pedersdatter Bloch, d. omkr. 1631, Sverige.
12.1.
Jens Bloch
     [Personalhistoriker Oluf] Nysted giver os ikke nærmere Kendetegn for denne sidste Søn af gamle Niels Bloch, og vi kan heller ikke med Sikkerhed trække ham frem af det foreliggende Materiale. Vi har dog en Jens Bloch, som vi passende kan indføre paa dette Sted. Omkring 1591 angives en Mand af dette Navn at være Hørby Kirke 65½ Dlr. 1 Mrk. 2 Sk. ½ Alb skyldig [D. Kanc. Fort. p. Kronens gejstl. Gods], hvilket sikkert betyder, at han har været Værge for Kirken.30
     Fra 1633 træffer vi flere Gange paa en Mogens Jensen Bloch i Døstrup; da han bor saa tæt ved Familiens Hjemsted, og han det nævnte Aar søges af Herredsfoged Jens Bloch for 6 Dlr. i Guldmønt ifølge Gældsbrev [Hindst. H. Tb. 28. Nov. 1633] samt Aaret efter af den Bloch'erne nærstaaende Herredsfoged Jens Andersen i Vester Thorup for 4 Sldlr. [Han H. Tb. 24. Febr. 1634], synes det naturligt at henføre ham til Familien, og han kan da muligvis være Søn af den ovennævnte Jens Bloch. Sagsanlægene tyder ikke godt for hans økonomiske Stilling, han er da ogsaa paa dette Tidspunkt opført blandt Inderster, og hans Hus angives at være øde. Da hans Fornavn ellers er ukendt inden for Slægten, er det vel ogsaa ham, der er den Magnus Bloch, som omkring 1660 angives boende i et Gadehus under en Gaard i Nør Onsild [R.A.: Jordebøger 1660-65 (Skovgaard)].30
13.1.
Mette Nielsdatter Bloch
     Denne Dame, der ikke er optaget i [personalhistoriker Oluf] Nysteds Oversigt over Niels Blochs Børn, hører vi om i en Tilførsel i 1632 i Hindsted Herreds Tingbog [Hindst. H. Tb. 21. Jan. 1632]. Der omhandles her en Retshandel, hvorefter Raadmand Søren Bloch i Hobro for Christen Justsen Bøg, Foged i Køge, og dennes Brodersøn Bent Nielsen til den oftnævnte Herredsfoged Jens Andersen i Vester Thorup solgte alt, hvad der kunde tilkomme dem efter deres henholdsvis Moder og Farmoder Mette Nielsdatter Bloch, som boede og døde i Rold, af Rettigheder i en Halvgaard i Tobberup, samt til samme Køber for Kjeld Andersen i Hvornum m. fl. al Anpart, der kunde tilkomme dem efter Kjeld Andersens Farbroder Christen Kjeldsen i Rold.31
     Efter disse Bemærkninger sammenholdt med, at Christen Kjeldsen efter Niels Blochs Død kommer til at sidde paa hans Gaard i Rold, samt at han træder hjælpende til, da Svogeren Herredsfoged Søren Nielsen Bloch har sit »Uheld« omkring 1619-20, synes det givet, at Mette Nielsdatter var Datter af den gamle Niels Bloch og var gift med Christen Kjeldsen, men at hun forinden - efter Sønnens Navn - havde været i Ægteskab med en Just eller Jost Bøg. Sønnen angives født 1597 i Holbæk, hvor Mette Nielsdatter saaledes maa antages at have haft Bopæl i sit første Ægteskab [A. Pedersen: Køge Bys Hist. S. 255].31

Gift 1° _____med

Just Bøg

Gift 2° _____med

Christen Kjeldsen
Død omkring 1630.
     Christen Kjeldsen tilhørte en Slægt, der gennem lang Tid sad inde med Herredsfogedposten i Onsild Herred, og som havde Bopæl i Hvornum og Nr. Onsild. Han var selv en fremtrædende Mand paa Egnen, Delefoged under Aalborghus Len. I 1592 opnaaede han kgl. Brev om, at han indtil videre maatte være fri for Ægt, Arbejde, Landgilde og anden Tynge af Gaarden Rold, da han bor ved Alfarvej og besværes stærkt ved Gæsteri af Kongens, Lensmændenes og andres Folk, han svarer derfor ikke Oldengæld af Svin i Skoven af egen Opfødning [Aalb. L. Regnsk. 1616-19 Oldenreg.]. I 1608 opnaar han, hvad Svogeren Søren Bloch forgæves havde tragtet efter, nemlig at faa Livsbrev paa Broen udenfor Hobro. Den oplystes at være meget brøstfældig, og han skal derfor bygge den op paany og siden holde den ved Magt, istandholde Stenbro gennem Vandet ved Enden af Broen samt »Gangspange« over Vadet, alt paa egen Bekostning. I Stedsmaal maa han aflevere 4 Øksne [Aalb. L. Regnsk. 1608-09], en stor Nedsættelse i Forhold til de 20 Øksne, Hobro Borgmester og Raadmænd i sin Tid maatte erlægge, saa dens Tilstand maa have været meget daarlig.32
     1618/19 betaler han Stedsmaal af et Gadehus i Hesselholt. Han havde ogsaa Tiender i Fæste, nemlig Kirkens Anparter af Døstrup og Rold Sogne.33
     Han maa være død omkring 1630, for i Lensregnskabet for 1630/31 anføres, at Christen Pedersen i Rold har erlagt som Stedsmaal af den Gaard »Christen Kjeldsen afdøde Penge 20 Rdl. og Øksne 1«. 1633/34 faar samme Christen Pedersen bevilget et »Plovhus«, som Christen Kjeldsen tilforn havde, for Afgift 1 Rdl., og i 1634 er der Sag om et »Forløftsbrev«, Christen Justsen i Køge - altsaa Mette Blochs Søn - havde lovet sin formentlige Stedfader Christen Kjeldsen for 50 Rdl. [Vib. L. Justp. 1634 fol. 100b].33

Børn af Mette Nielsdatter Bloch og Just Bøg:

38.13.Niels Justsen (Bøg? Bloch?)
39.13.Christen Justsen (Bøg? Bloch?)
14.1.
Dorothe Nielsdatter Bloch
     Heller ikke denne Datter af Niels Bloch kendes af [personalhistoriker Oluf] Nysted, men hun maa ikke destomindre have været til. Selgen Christensen i Ferslev solgte med sin Hustru Dorothe Nielsdatters Samtykke i 1597 til hendes Broder Peder Bloch i Gerholm en Anpart i Neder Hodals Mølle, som han paa sin Hustrus Vegne havde arvet efter sal. Niels Block, som boede i Rold.34
     Iøvrigt synes der ikke at foreligge noget om Dorothe Nielsdatter, der maaske ikke har efterladt Børn og i hvert Fald vel ikke nogen, der har ført Navnet Bloch videre. Hun maa være død tidligt, og Selgen Christensen gift igen, thi han angives at have efterladt en Enke Sidsel Ibsdatter, som sad paa Gaarden i Ferslev 1613-30 [Jydske Saml. 5-V-145].34
     I 1634 gjorde Hr. Chr. Christensen i Ferslev Krav paa et Hus vesten Kirkegaarden, som ifølge Vidneudsagn i 30 Aar ulast og ukæret havde hørt til den Gaard, Christen Justsen nu paaboede og Selgen Christensen tidligere iboede [Fleskum H. Tb. 30. Juni 1634].34

Gift _____med

Selgen Christensen

[Gift 1° med Dorothe Nielsdatter Bloch; Gift 2° med Sidsel Ibsdatter].

Generation 3.

15.2.
Cidsel (Cecilie) Jensdatter Bloch
Død efter 1615.

Gift omkring 1588, Viborg ?35,36 med

Hans (Johannes) Paludan »den Yngre«
Født 153837.
Død 1615, Viborg37.
     Søn af Hans (Johannes) Paludan »den Ældre« og Barbara van der Rone.
     Enkedronning Dorothea Livmedicus og sluttelig Canonicus og Medicus i Viborg37
     [Se også Resen: Viborg Bisped., s. 28]

[Gift 1° med Hedevig von Bruchhofen (d. 1584); Gift 2° omkr. 1588 med Cidsel (Cecilie) Jensdatter Bloch (d. eft. 1615)].

Børn af Cidsel (Cecilie) Jensdatter Bloch og Hans (Johannes) Paludan »den Yngre«:

40.15.Hedevig Paludan, d. 1592
16.2.
Inger Jensdatter Bloch
Død omkring 161338.
     Til hendes Bryllup havde Brudgommens Fader, Peder Thøgersen, der med stor Samstemmighed var blevet kaaret til Biskop ved Valget i 1571, og hvis Enke ægtede Mag. Morten Hvas, skrevet et »Epithalamium«, der blev trykt.36
     I sit Ægteskab med Jens Pedersen havde Inger Bloch efter personalhistorikeren Oluf Hermansen Nysted en Søn Jens, samt en Datter Maren.36

Gift 1° 1599, Viborg ?36 med

Jens Pedersen
Død 160939.
     Søn af Peder Thøgersen og Margrethe Jensdatter.
     Magister Jens Pedersen af den kendte vibergensiske Prælatslægt, der mente at tilhøre den adelige Familie Løvenbalk.36
     Mag. Præst og Canonic til Viborg Domkirke, død 1609.40
     Giessing skriver at han i hvert ægteskab haver 2 børn, og lister i rækkefølge: Peder Jensen Viborg, Anders Jensen, Jens Jensen Bloch og Maren Jensdatter Bloch.40

[Gift 1° med Anna Thøgersdatter; Gift 2° 1599 med Inger Jensdatter Bloch (d. omkr. 1613)].

Gift 2° _____38med

Peder Iversen
Død 25 nov. 162938.
     Dr. med., Kantor og Kannik i Viborg. Havde været 14 Aar i Udlandet.38
     I 1612 er Hr. Peder Iversen indblandet i en Retssag, hvorunder 4 Borgere i Viborg protesterede imod en af en Peder Pallisen og en Niels Bloch - uden Tvivl den foran omtalte Skriverdreng - afgivet skriftlig Erklæring om, at de 4 skulde have samtykket Hr. Peder Iversen »at komme til Thostrup og dets tilligende Ejendom« [Vib. L. Justp. 1612 A fol. 321b]. Han maa dog have faaet Fodfæste i Ejendommen (formentlig Tostrup i Rinds Herred), for i 1616 har han ladet en Borger i Viborg Vold oversværge for nogle Egetræer, denne skulde have hugget i Hr. Peders Skov i Tostrup [Vib. L. Justp. 1616 A fol. 272]. Om hans Ret skyldtes Tilknytningen til Domkapitlet eller Forbindelsen med Bloch'erne, er ikke ganske klart; da der tales om Samfrændebrev paa Ejendommen, og de to Erklæringsudstedere dels er en Bloch, der dog ikke kan være Søn af Mag. Jens Bloch [død 1580], idet det anføres under Sagen, at han havde Ophold hjemme hos sin Fader, dels en Mand, der havde Bopæl hos Selgen Christensen i Ferslev, som maa antages gift med en Datter af gamle Niels Bloch [død o. 1573] i Rold, synes det sidste naturligst.38
     [Se også Resen: Vib. Bisped. S. 25.]

[Gift 1° med Karen Pedersdatter (d. 1610); Gift 2° med Inger Jensdatter Bloch (d. omkr. 1613)].

Børn af Inger Jensdatter Bloch og Jens Pedersen:

41.16.Jens Jensen Bloch, d. 1675
42.16.Maren Jensdatter
17.2.
Dorothe Jensdatter Bloch
Død 14 jul. 1618, Viborg ?41.
     Efter Mandens Død i 1612 lod hun sætte et Gravminde over ham og hans første Hustru i Domkirkens [Viborg] søndre Kapel [Resen: Vib. Bisped. S. 27]. I 1616 lod Dorothe Blochsdatter i Viborg en Mand sagsøge i Anledning af, at der var hugget i Knækkeborg Skov (ved Hald Sø), og at et Øg var gaaet i en Brønd [Vib. L. Justp. 1616 A fol. 52]; under denne Sag, der blev afvist af formelle Grunde, optræder Lauritz Block, Borger i Viborg, for hende. Der har sikkert været et større Bo efter Ægteparret; Registreringen i 1618 gav da ogsaa Aarsag til en Retssag, hvorunder det bl.a. oplystes, at der i Ægteskabet var 3 Børn, Rimbolt, Ane og Kirsten, at Raadmand Jens Pedersen Bering var gift med en Halvsøster til dem, samt at Dorothe Bloch's Farbroder Peder Bloch i Gerholm havde været hendes Lavværge, og at ingen - der vederhæftig var - var nærmere i Byrd til at forestaa Værgemaalet for Børnene [Vib. L. Justp. 1618 A fol. 396]. Ogsaa ved denne Lejlighed er Lauritz Bloch til Stede, saa han maa uden Tvivl tilhøre Familien; det vilde være naturligt at betragte ham som Broder til Dorothe og hendes Søstre, men i saa Fald kan han ikke vel have været fuldt »vederhæftig«, siden han ikke gik forud for Peder Bloch i Gerholm som Formynderemne.42
     Skal være begravet sammen med sine 3 Børn.41

Gift _____38med

Peder Rimboltsen (Rimbert?)
Død 161238.
     Magister. Sognepræst til Sortebrødre Kirke i Viborg.38

[Gift 1° med _____; Gift 2° med Dorothe Jensdatter Bloch (d. 14 jul. 1618)].

Børn af Dorothe Jensdatter Bloch og Peder Rimboltsen (Rimbert?):

43.17.Rimbolt Pedersen
44.17.Ane Pedersdatter
45.17.Kirsten Pedersdatter
18.2.
Marie Jensdatter Bloch
Død 13 feb. 160041.
     Hendes Moder satte et Gravmæle over dem [Marie og hendes Mand] i Domkirken [Resen: Vib. Bisped. S. 31].41

Gift _____41med

Peder Erichsen Steen
Død 12 jul. 160241.
     Magister. Sognepræst til Graabrødre Kirke i Viborg.41
19.2.
Karen Jensdatter Bloch
     Om hende siger [Personalhistoriker Oluf] Nysted, at hun havde Hr. Laust Mikkelsen i Nibe, men at hun døde, da hun skulde gøre Barsel. Som anført af Postmester C. Klitgaard i Nibe Bys Historie synes det vanskeligt at faa Karen Bloch indføjet i Hr. Lausts ægteskabelige Liv, men efter Nysteds Oplysning har de sikkert ogsaa kun været gift i kortere Tid.41
20.4.
Kirsten Sørensdatter Bloch

Gift _____43med

Anders Thomsen
Død før 1636.
     Selvejer i Klejtrup i Rinds Herred.43
     Anders Thomsen møder vi allerede i 1618 [Viborg L. Db. 1618 B fol. 200], da han har en Retssag for Viborg Landsting mod en kendt Borger i Hobro, Christen Lauritzen (Schielderup), der uden at tage Hensyn til, at han den 5. jan. 1616 af Anders Thomsen, der da sad paa Overgaard, vel som Forpagter eller Foged, havde laant 400 Enkende Daler à 6% p.a. mod Pant i en Gaard i Hobro, havde givet Skøde paa denne Ejendom til sin Dattersøn, unge Christen Schielderup. Anders Thomsen fik Skødet kendt magtesløst. Da Klejtrupgaard hørte under Viborg Domkapitel, er det muligt, at det er Slægtens Forbindelser indenfor Kapitlet, der har bevirket, at han er kommet til at sidde paa denne Gaard.43
     Han er sikkert død ret ung og var da ikke længere i Live, da Lensmanden Gunde Lange i 1636 indledede den tidligere ommeldte, formentlig mislykkede Aktion mod flere Selvejer bønder paa Egnen, hvoriblandt Kirsten Sørensdatter.44

Børn af Kirsten Sørensdatter Bloch og Anders Thomsen:

46.20.Thomas Andersen, d. før 1695
47.20.Søren Andersen Bloch «den Ældre», d. før 1695
48.20.Christen Andersen, d. før 1695
49.20.Søren Andersen «den Yngre», d. eft. 1695
50.20.Maren Andersdatter, d. før 1695
51.20.Inger Andersdatter, d. før 1695
52.20.Anne Andersdatter, d. før 1695
21.4.
Anne Sørensdatter Bloch
Død 166345.
     Anne Bloch skal være død i 1663. Der lever ikke Descendenter efter hende, thi Skiftet i 1695 efter hendes Datter, der ogsaa fik Fornavnet Anne samt brugte Bloch som Efternavn, og som var gift med Hr. Niels Jensen Vinter, Sognekapellan ved Viborg Domkirke, gaar hele Arven til Søskendebørn og deres Descendenter. Dette Skifte giver iøvrigt mange gode Oplysninger om hendes Slægt [Nørlyng H. g. Skiftep. 1690-1731 fol. 156].45

Gift _____46med

Chresten Clemmensen Kieldorf
     Sognepræst til Sortebrødre Kirke i Viborg.46

Børn af Anne Sørensdatter Bloch og Chresten Clemmensen Kieldorf:

53.21.Anne Chrestensdatter Bloch, d. 1695
22.4.
Jens Sørensen Bloch
Død 1654.
     Herredsfoged i Hindsted Herred.
     [Se Aage Brask, s. 44-52].
     Fra hans Skifte har vi en fuldstændig Oversigt over de efterlevende Børn.47
     Skifte 6 sep. 165447.

Gift _____47med

Karen Jensdatter
     Datter af Jens Pedersen og Anna Thøgersdatter.
     Som Følge af, at Præsten Jens [Jensen] Bloch i Borup optraadte som Lavværge for hende paa Skiftet efter Manden, er det blevet antaget, at han var hendes Broder [Se PHT 11.I. S. 56]. Han er dog sikkert ikke hendes Helbroder - saa skulde Jens [Sørensen] Bloch have været gift med en Kusine - og [Personalhistorikeren Oluf] Nysted nævner kun een Søster til Hr. Jens [Jensen] Bloch [i Borup, Søn af Hr. Jens Pedersen i hans andet Ægteskab med Inger Jensdatter Bloch] og lader hende være gift med 2 Præster i Jelling. Derimod kunde det egentlig i flere Henseender passe godt, om hun var Datter af Hr. Jens Pedersen (Løvenbalk) i hans første Ægteskab med Anna Thøgersdatter fra Randers, bl.a. vilde det give en udmærket Forklaring paa det ellers ret mærkelige Forhold, at [Herredsfoged] Jens [Sørensen] Bloch overfor en Søren Jensen i København i sin Tid havde sagt god for 60 Rdl. til Hr. Jens Pedersens Sønnesøn Jens Pedersen Bloch [søn af Sognepræst til Børglum og Fureby Peder Jensen Wiborg, og sandsynlig bror af Karen Jensdatter, Jens Blochs hustru], der uden videre Adkomst antog Slægtens Navn.47

Børn af Jens Sørensen Bloch og Karen Jensdatter:

54.22.Anne Jensdatter Bloch, d. 1714, Aalborg
55.22.Søren Jensen Bloch, d. 1693
56.22.Maren Jensdatter Bloch
57.22.Sidsel Jensdatter Bloch, f. omkr. 1640, d. 1726, Mariager ?
58.22.Kirsten Jensdatter Bloch, f. 1630, d. 1714
59.22.Mette Jensdatter Bloch, d. 1678, Mariager ?
60.22.Inger Jensdatter Bloch
61.22.Dorothe Jensdatter Bloch
23.6.
Søren Mortensen Bloch
Død 164748.
     Senere har Søren Bl. vel faaet Forbindelse med Hobro ved Giftermaal, forskellige Forhold kunde tyde paa, at hans Hustru, Maren Nielsdatter, var Datter af en af denne Bys fremtrædende Borgere Niels Lauritzen, og at han derfor var Svoger til sidstnævntes formentlige Sønner, Borgmester Lauritz Nielsen og Søren Nielsen, hvis Datter var gift med Herredsfoged Jens Andersen i Vester Thorup i Han Herred, med hvem Søren Bl. havde megen Forbindelse. Som stammende fra Aarup og som Ridefoged for Kokkedal har han i det hele meget at gøre paa Han Herreds Ting. Fra omkring 1641 afløses han dog som Ridefoged af en Mathias Ibsen, der sikkert er identisk med hans Svigersøn af samme Navn. Heroppe maa han tage sig af Broderen Morten Bl.'s insolvente Dødsbo. Fra Han Herred har vi ogsaa et Vidnesbyrd om den Besværlighed han og hans Datter samt Svigersøn skulde faa af en Sag angaaende Værgemaal for en Søsterdatter, hvorom vi senere skal høre nærmere; under 23. Novbr. 1646 optages et Tingsvidne af 9 Mænd, der oplyser, at Søren Bl., Borgmester i Hobro, er født i Aarup og var Faderens ældste Søn.49
     Epitafium i Hobro kirke [D. Atl. IV 537].50

Gift _____48med

Maren Nielsdatter

Børn af Søren Mortensen Bloch og Maren Nielsdatter:

62.23.Anne Sørensdatter Bloch, d. omkr. 1671
24.6.
Morten Mortensen Bloch
Død 1629-163050.
     Denne døde ret ung og har ikke efterladt sig større Spor, vi kender ham kun som boende i Kjettrupgaard i Han Herred, hvor han sad i 1621, da vi første Gang træffer paa hans Navn i et Tingsvidne af 4. Juni om Syn over »Homellkuler, Pieller, Abele, Pertrer och andre Ymper« [Aalb. L. Regnsk.] og i 1623, da han nævnes blandt de Selvejere, der har Tjenestedrenge [Aalb. L. Ekstrask.]. Her maa han ogsaa være død i Slutningen af 1629 eller Begyndelsen af 1630 i meget ringe Kaar; der foreligger ikke noget Grundlag for at tro, at Døden skyldtes Krigsforholdene, men disse har sikkert medvirket til den meget daarlige Økonomi. Den 12. Febr. 1630 blev der holdt Skifte i Kjettrupgaard efter sal. Morten Bl., og det oplystes, at der da fandtes »nicht mier«, end hvad der blev udlagt til Kreditorer, saa der ikke blev ringeste Arv til Børnene, hverken af Løsøre eller af Gaarden, men de maatte »alldiellis blaatte der fra drage med stuor Armod och Nøgenheitt«. Blandt Fordringshaverne var Farbroderen Søren Bl. i Hobro og Jens Andersen i V. Thorup [Han H. Tb. 25. Febr. 1630]. Og ikke nok med at de stakkels Børn skulde staa uden Fader og uden Midler, de var eller blev ogsaa moderløse, for den 31. Maj s. A. stod en Udsending for Søren Bl. paa Børnenes Vegne paa Han Herreds Ting og fragik paa deres Vegne al Arv og Gæld efter Morten Bl.'s afgangne Hustru i Kjettrupgaard [Han H. Tb. 31. Maj 1630].51
     Moderens Navn anføres ikke ved disse Lejligheder, men det skal have været Maren Sørensdatter [Vendsysselske Aarb. 1937 S. 63]. Vi har heller ikke sikker Oversigt over, hvor mange Børn, der var paa Kjettrupgaard, men 2 Døtre, Anne og Dorothe, er dog ret sandsynlige, ligesom der kan antages at have været en Søn Morten.52

Gift _____52med

Maren Sørensdatter
Død 163052.

Børn af Morten Mortensen Bloch og Maren Sørensdatter:

63.24.Anne Mortensdatter Bloch, d. 1699, (Bjerregaard?)
64.24.Dorothe Mortensdatter Bloch
65.24.Morten Mortensen Bloch
25.6.
Jens Mortensen Bloch
Død 1644, (Lund i Skåne ?)53.
     Denne Bloch holdt sig ikke - som de fleste af Slægten - til de hjemlige Kødgryder, han gik over paa den anden Side af Sundet, men var der dog kun i den Tid, Skaane var dansk. Hvornaar han er kommet dertil, ved vi ikke, første Gang vi hører om ham, er han bosat i Lund. Han maa ikke forveksles med en anden tildels samtidig Jens Bl., der var bosat i Lund eller Lunde i Han Herred [Se Aage Brask, S. 164]. Det er formentlig rettest under Omtalen af ham at tage en langvarig Affære, som har Berøring med flere af Familien. Den begynder med, at Jens Bl. i Lund i Skaane under 15. April 1633 faar Bevilling til som Værge for en Datter af afdøde Anders Rasmussen, forrige Foged i Nordhandelen[?] i Norge, at overtage alle hendes Værdier, idet det dog fremhævedes, at han skulde handle som ret Værge [Kr. Br.]. Herved er en Mand i Bergen, Mourids Boested, imidlertid blevet stærkt udsat for at blive snydt. Han har haft Penge tilgode hos den afdøde Foged, men denne unddrog sig Betaling af Gælden ved at rejse til Danmark og dø i Helsingør, og paa Boesteds Henvendelse udgaard der da 2 Aar efter, 3. Maj 1635, Befaling til Borgmestre og Raad i Lund til at hjælpe ham med at indkræve hans Tilgodehavende hos Jens Bl., der nok har villet modtage Myndlingens Gods og Formue, men ikke har villet betale Gælden [Kr. Br.].54
     Borgmestre og Raad har ikke kunnet presse noget ud af Jens Bl., Mourids Boested maa igen gaa til Kongen og fremsætter nu - 19. Maj 1636 - Ønske om, at Jens Bl. skal komme til Bergen for at svare til Gælden, og Kongen sender ogsaa Brev til Lensmanden med Befaling i Overensstemmelse dermed.53
     Saa gar der lang Tid, uden at vi hører noget, og da Jens Bl. dør i 1644, synes man ikke at være kommet videre. Imidlertid er Myndlingen Margrethe Andersdatter, der har været Pige hos Ejeren af Møgekjær Henrik Rantzaus Hustru, blevet gift med en stedlig Sognepræst, Hr. Hans Henriksen Blichfeldt til Raarup, og Henrik Rantzau tager nu pænt sine Præstefolks Parti og vil hjælpe dem til deres Ret. I et Brev af 3. Novbr. 1645 anfører han, at Præstekonens rette Værge var hendes ældste Morbroder, Borgmester Søren Bl. i Hobro, men at denne overlod sit Hverv til sin yngre Broder Jens Bl., hvis Arvinger nu vil fragaa Arv og Gæld [D. Kanc. Ind. Br.]. Henrik Rantzau ønsker derfor Kongens Befaling til, at Søren Bl. skal svare til Forpligtelserne med Regres til Jens Bl.'s Arvinger. Søren Bl. har ikke uden videre villet dække Gælden, og Hr. Hans maatte derfor gaa Rettens Vej. Imidlertid dør ogsaa Søren Bl., og hans Enke Maren Nielsdatter og Datter Anne Sørensdatter med Ægtefælle Mathias Ibsen bliver den 24. Jan. 1648 ved Hobro Byret dømt kvit for Præstens Tiltale at være af Søren Bl.'s Slægtning, Byfoged Christen Bloch i Hobro. Landsretten hjemviste Sagen til fornyet Paadømmelse efter Fremskaffelse af Skiftebreve vedrørende Arvemidlerne efter Præstekonens Morfader, Mormoder og Morsøster, men frikendte Søren Bl.'s Arvinger for at skulle svare til Arven, der sikkert væsentlig har bestaaet i Rettigheder i Morten Bl.' og Hustrus efterladte Gods. Ved Herredagens Dom af 19. Juni 1649 udtaltes, at Landsdommen ikke havde kunnet afsige Dom, eftersom det ved kgl. Missive var tilladt Jens Bl. at faa udleveret Barnets Gods. Da det kgl. Brev imidlertid var erhvervet ved vrang Beretning fra Jens Bl., og Søren Bl. var den ældste Broder, saa kunde sidstnævntes Arvinger ikke befries for Kravet, men skulde staa til Rette for Arven i den Udstrækning, den ikke kunde faaes dækket i Jens Bl.'s Bo [Herredags Db. 1649 fol. 482].55
     Nu kommer saa Mathias Ibsens Tur til at tage fat. Først ansøger han den 19. Juni 1649 om Befaling til Lunds Borgmestre og Raad om øjeblikkelig Registrering af Jens Bl.'s Formue - hvilket maa være bevilget, for bag paa hans Ansøgning staar »Klart« - og derefter den 5. Juli s. A., da der i Boet befindes at være nogenlunde Middel til Dækning af Arven, om at maatte udtage af Boet, saavidt det kan tilstrække. Resten maa saa fremskaffes af hans eget Bo og hans Svigermoder - »som er en fattig, hjælpeløs og raadløs Enke« [D. Kanc. Ind. Br.]. I 1653 er der igen en Retssag for Herredagen foranlediget af Arvesagen; en i Svenstrup i Froste Herred boende Jacob Møller, der var Skyldner til Maren sl. Jens Bl.'s ifl. en Obligation, stor 400 Rdl., Restkøbesum for Jens Blochis Hovedgaard i Lund, hvilken Obligation hun maa have afleveret til Mathias Ibsen, hvorefter der er givet denne Indvisning i Gaarden, beklagede sig over, at Gaarden, som var beliggende paa en belejlig Plads op til Adelgade, nu kun var blevet ansat til 300 Dlr. [Herredags Db. 1653 fol. 136 b].56
     Jens Bl. efterlod sig sikkert ikke Børn.56
26.6.
Henrik Mortensen Bloch

Gift _____57med

Karen Jensdatter

Børn af Henrik Mortensen Bloch og Karen Jensdatter:

66.26.Morten Henriksen Bloch
67.26.Jens Henriksen Bloch
68.26.Lisbeth Henriksdatter Bloch
69.26.Helle Henriksdatter Bloch
27.6.
Anne Mortensdatter Bloch
     Vi maa antage, at Morten Bl. og Lisbeth Pedersdatter i Aarup har haft en Datter Anne, der bliver gift med en Christen Pedersen, som faar Bopæl i Aarup, formentlig i hendes Fødegaard, og som ligesom tidligere hendes Fader varetager Ridefogedgerning for Ejerne af det gamle Herresæde Aagaard. Allerede i 1636 optræder velforstandig Karl Chr. Pedersen, Foged til Aagaard [Han H. Tb. 4. April 1636], medens det i 1639 hedder Chr. Pedersen i »Orup« [Han H. Tb. 27. Maj 1639], saa Ægteskabet har nok fundet Sted i Mellemtiden.58

Gift 1636-163958 med

Christen Pedersen
Født 1612.
Død 9 sep. 167059, begravet 21 sep. 167059.
     I mange Aar er han en særdeles hyppig Tinggæst i Han Herred - det senere Øster Han Herred - dels i sin Egenskab af Foged og som Kirkeværge, dels som Sagfører for andre og om ikke for andet saa som en af de 8 Tingmænd. Han og den i Lunde i samme Herred boende Jens Bloch er maaske i længere Tid de 2 Personer, der har mest at gøre paa Tinget, og har det end ofte været af Nødvendighed, de har givet Møde, synes det i hvert Fald at have været dem en kær Pligt.58
     Chr. Pedersen har vel heller ikke siddet godt ved det, da han efter Svogeren Henrik Bl.s Død foretager det forgæves Forsøg paa at indkræve et til ham i 1657 udlaant Beløb af 10 Rdl. hos de Efterladte. - Han angives at have haft Klim Sogns Tiende i Fæste [R. K. B. Jordebøger i Henh. t. kgl. Miss. 1660-62].59
     Han dør den 9. Sept. 1670 og bliver den 21. s. M. begravet af Hr. Henrik Kampmann i Aggersborg, der var gift med en Søster til Jens Bl. i Lunde; han angives at været blevet 58 Aar, saa han maa antages at være yngre end Hustruen.59
28.6.
Mortensdatter Bloch
     En Datter af Morten Bl. i Aarup var gift med en Anders Rasmussen, der var Foged i Nordhandelen i Norge, men døde ret tidligt, efterladende en Datter Margrethe Andersdatter som formentlig eneste Barn; Moderen, hvis Navn ikke ses oplyst, var sikkert død før Faderen.60

Gift _____60med

Anders Rasmussen
Død før 1633, Helsingør61.
     Foged i Nordhandelen i Norge.60

Børn af Mortensdatter Bloch og Anders Rasmussen:

70.28.Margrethe Andersdatter
29.6.
Johanne (?) Mortensdatter Bloch
     Der maa efter den store Arvesag i Morten Bl.'s og Lisbeth Pedersdatters Ægteskab have været endnu en Datter, som er død ret tidligt, formentlig i ugift Stand. Hendes Navn findes ikke oplyst ved denne Lejlighed, men da der foruden Gravstenen over gamle Morten Bl. og Hustru i samme Kirke findes Gravminde over en »Johan Mortensdatter«, der var død 1605 [Danmarks Kirker XII S. 107], er det muligt, at hun er en af Ægteparrets Døtre.60
30.11.
Peder Pedersen Bloch
Død 1670-167262.
     Da denne Bloch har samme Fornavn og senere samme Bopæl som Faderen, er det ikke altid let at afgøre, hvem af dem der sigtes til ved Oplysningerne om denne Slægtsgren. Det maa dog være Peder Bl. den yngre, der i Tingbøger fra Aalborg for 1625-26 skal optræde for Fru Helvig Kaas og da være Gaardfoged paa St. Restrup, men han er sikkert kommet til at sidde paa Gerholm ret kort Tid efter Opgøret mellem Moderen og Stedfaderen, dog nævnes han endnu i Juli 1627 som Foged paa Restrup [Hellum H. Tb. 3. Juli 1627], men i Septbr. 1629 er han Peder Bl. i Gerholm; herfra lader han den 6. April 1630 optage Tingsvidne om Broderen Niels' Forhold, og fra nu af træffer vi ham overordentlig hyppigt paa Hellum Herreds Ting dels omhyggeligt varetagende den til enhver Tid værende Husbonds Interesser, sine egne og forskellige andres Forhold, dels undertiden optrædende som Dommer, Syns- og Skønsmand samt Forligsmand, dels tilsyneladende uden anden Beskæftigelse end at møde op som en af de 8 Stokkemænd, i hvilken Henseende han saa godt som altid nyder det Privilegium at blive opført som Nr. 1. - Han er sikkert i mange Aar betragtet som Herredets Førstemand, i hvert Fald efter Herredsfogden.63
     Han har en Del med Ordningen af Arveforholdene i Familien at gøre. I 1637 faar han »Afkald« (Kvittering) fra Broderen Niels »fød i Gierholm« for Arv efter Faderen og efter Søsteren Karin samt fra Fesends Bl. i Ll. Brøndum som Fuldmægtig for Broderen Jacob i Helsingør for Arv efter Faderen, idet der samtidig fremlagdes en Erklæring, dateret Helsingør d. 17. Juni 1631, hvori Jacob bekendte at have taget al Arv efter Søsteren Karin [Hellum H. Tb. 18. April 1637]; derimod hører man ikke ved denne Lejlighed om Arv efter Moderen eller om Kvittering for de andre Søskendes Vedkommende. Lang Tid senere - i 1655 - faar han Kvittering fra Svogeren Christen Jensen i Flamsted paa Hustruens Vegne og fra Broderen Niels Bl. smstds. for Arv efter »deres sal. Fader og Moder Peder Bl. og Maren Nielsdatter, som boede og døde i Gerholm« [Hellum H. Tb. 8. Maj 1655]. Som foran anført har de andre Brødre sikkert tidligt faaet deres Arv efter Faderen.64
     I Januar 1643 begærer han Registrering og Skifte efter Broderen Fesends Bl. [Hellum H. Tb. 10. Jan. og 9. Maj 1643] og optræder da paa Brodersønnen Peder Fesendsen Bl.'s Vegne - foruden paa sine egne Vegne, han havde et større Tilgodehavende, hvorfor han fik udlagt 1 Hest, 1 Hoppeføl og 1 Stud - og som tidligere anført optræder han ogsaa for Brodersønnen i 1646, da hans Broder Christen Bl. i Hobro foretager sin forgæves Aktion for at faa en Rettighed m.H.t. Neder Hodals Mølle [jvf. Aage Brask, S. 42-43].65
     Ogsaa ved Skifter udenfor Slægten eller i hvert Fald den nærmere Slægt tilkaldes Peder Bl., han er saaledes med ved Udstedelsen af et Bænkebrev vedrørende Herredsfoged i Fleskum Herred Just Pedersens Bo [Vib. L. Db. 1636 B fol. 363, jfr. Jydske Saml. 5-V-151], og det er sikkert hans Forbindelse med dennes Familie, der gør, at en Sønnesøn af Just Pedersen, Præsten Peder Poulsen Bloch i Harridslev har faaet sit Fornavn og Efternavn.62
     Peder Bl. var muligvis gift med en Datter af Hr. Christen Nielsen Knabe, der var Sognets Præst en Del Aar indtil ca. 1661. I 1668 mødte Peder Bl. i Retten og erkendte, at han efter sin kære Svoger Hr. Niels Christensen Knabe - ovennævntes Søn - og hans Søskendes indstændige Begæring havde taget deres salige Søstre Anne og Mette Christensdatter til sig i Gerholm og oppebaaret deres Arv og brugt den til deres Underhold, Sygdom og Begravelse [Hellum H. Tb. 7. Juli 1668].62
     Under Retssagen i Anledning af Broderen Niels' Kalamiter taler Peder Peder Bl. om sine Børn, men der synes ikke at foreligge sikker Oplysning om, at han efterlod Livsarvinger, men muligvis er han Fader til den under Fjerde Afsnit [i Aage Brask bog] omtalte Hannibal Pedersen Bl. i Køge, hvorved bemærkes, at hans mangeaarige Husbond Fru Helvig Kaas havde været gift med en Hannibal Gyldenstjerne, der kunde være opkaldt.62
     Hvornaar Peder Bl. er død, har vi ikke nærmere Underretning om, han synes ikke at optræde efter 1670, men han maa da have været en gammel Mand, naar han i 1668 kunde erklære, at han kunde huske 70 Aar tilbage [Hellum H. Tb. 11. Febr. 1668]. Hans Død er antagelig faldet før 1672, da det anføres, at 5 Stk. Jord paa Dragsgaard Mark og 2 Stk. Jord paa Smidie Mark, hvilke Arealer Peder Bl. i Gerholm havde haft i Brug, nu var bortfæstet til Hartvig Otto von Deden [Viborg Stiftbog 1678-81 S. 380].62
     Vi har vist ikke Oplysninger om Gerholm efter 1680; dens Beliggenhed skal kunne stedfæstes ved en Dam, der findes vest for en Markvej mellem Dragsgaard og Brogaard og kaldes Blokdammen.66
31.11.
Jens Pedersen Bloch
Død 1647-1648.
     Som tidligere anført ses der ikke at foreligge Bevis for, at den Jens Pedersen Bl., der i en Del Aar - fra 1630 til 1648 - nævnes i Helsingør, hører til Søskendekuldet fra Gerholm. Baade efter sit Navn og sit Levned passer han glimrende ind i Slægtskredsen, hvor han sikkert ogsaa under alle Omstændigheder hører hjemme, idet han bruger et Segl med Figurer, som maa opfattes som forestillende de 3 Agern [Egetræets frugt] eller Blomster (Tulipaner), der er benyttet af flere af Slægten som Seglmærke. Det turde ogsaa være et Spørgsmaal, om der ikke ved Indførelsen i Tingbogen 1637 af Notitsen om Afkald for Arv til Jacob Bl. i Helsingør er sket den Fejl, at der er skrevet Jacob i Stedet for Jens.66
     Da vi første Gang hører om denne Jens Bl., er han ikke bosat i Helsingør, men har hjemme i Ringsted, hvor han er Byfoged og i hvert Fald maa have boet før 1624, hvilket Aar han derfra gør en Tur til Norge. Paa samme Tid træffer vi der en Badskær (Bartskær) Niels Bl., som antagelig er ældre end sin Navnefælle, idet han i 1641 oplyser, at han havde boet 33 Aar i Ringsted, men for Urets Skyld var flyttet til Skelskør [D. Kanc. Indk. Br. 7. Okt. 1641]. Det ses imidlertid intetsteds - skønt de 2 Bloch'er flere Gange nævnes samtidig, og der er god Forbindelse mellem dem - antydet noget om, at de skulde være Brødre, hvilket der i og for sig ikke er noget til Hinder for - ja ikke engang om Slægtskab mellem dem, men det kan dog udmærket tænkes, at Niels Bl. har faaet en yngre Slægtning over til sig.67
     I Begyndelsen af 1630 er Jens Bl. flyttet til Helsingør, hvor han straks optræder som Byskriver, men muligvis først har faaet formel Udnævnelse som saadan den 2. Jan. 1632. Forinden er han blevet gift med en velhavende Enke Birgitte Berentsdatter - hvis Broder[?] iøvrigt var Præsten Hr. Berent Pedersen Hvas til Arrie og Hököping Menigheder i Skaane [Cawallin: Lund Stifts Herdaminne II 63] - og naar vi da hører om Jens Bl., er det, fordi der paa hans Begæring udgaar kgl. Brev til Borgmestre og Raad i Helsingør om at forordne Formynderskab for hans Stedbørn [K. Br.]. Til yderligere Forvirring m.H.t. hans Fornavn bliver han ved denne Lejlighed kaldt Hans Pedersen Bl.68
     Et Par Aar senere faar Jens Bl. at føle, at man altid bør holde sine Embedsanliggender paa det nøjeste adskilt fra sin private Forretningslyst. I Novbr. 1632 klager en Sorenskriver fra Lofoten over, at Arven efter hans Broder, der døde i Helsingør, af hans Broderbørn i Haderslebhus Len var blevet afhændet til 2 Raadmænd i Helsingør samt Jens Bl. paa Grundlag af en »vrang« Beretning fra sidstnævnte om, at Broderbørnene var eneste Arvinger; Raadmændene og Jens Bl. fik et alvorligt Tilhold om ikke at forholde Sorenskriveren hans Arv [K. Br.].68
     I 1631 indsendte Jens Bl. sammen med en Borgmester i Helsingør Kopi af en Henvendelse fra hollandske og frisiske Skippere, hvori disse tilbød at betale en lybsk Skilling mere af hver Last, saafremt Fyrene fra Skagen til Falsterbo maatte blive holdt ved Magt [D. Kanc. Indk. Br. 28. Okt. 1631]. I Seglet staar der tydeligt Jens Pedersen Block i Omkredsen, og indeni er der som tidligere anført Gengivelser af 3 Blomster eller Agern. I det hele synes de mindre heldige Affærer, han nu og da var indblandet i, ikke paa nogen Maade at have skadet hans Anseelse i Byen, hvor han den 24. Febr. 1634 fik Udnævnelse som Raadmand og var Borgmester 1638-40 og igen 1644-46.69
     I 1643 bliver Jens Bl. indblandet i en Sag, som ikke direkte angik ham og som synes at være endt tilfredsstillende for ham. Han er optraadt til Forsvar for en Møller, der har hans Hestemølle i Leje, men som ifølge en af Byfogden afsagt Kendelse skulde sættes i Raadhuskælderen, fordi han havde overtraadt Bestemmelserne vedrørende Maling af Malt [L. Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden II 104]. Byfogden er ret afvisende overfor Jens Bl., men denne faar Medhold hos Borgmesteren og Lensmanden, og Borgmesteren afsiger en Dom, hvori det hedder, at Byfogden havde forset sig, idet han baade havde været »Sagsøger, Dommer og Retter i sin egen Sag«.70
     Men nu kommer der store og betydningsfulde Sager, som skulde gribe stærkt ind i hans Liv og føre Ulykken med sig; der synes dog slet ikke her at kunne rettes Bebrejdelser mod ham for at ville søge sin egen Fordel, Aarsagen til Ulykkerne ligger snarere i, at han paa vel haardnakket og genstridig Maade har villet varetage Byens Tarv i sin Egenskab af Borgmester. Oplysning om Hændelserne faar vi i en Række kongelige Breve [Sjællandske Tegn] samt i 2 Herredags Domme af 9. Novbr. 1946 [?1646] [Herredags Db. 1646-47 fol. 1 og 4.].70
     Allerede i August 1644 er der opstaaet Tvist mellem 2 Kompagnier i Helsingør og Byens Borgerskab angaaende Kompagniernes Afregning, og Knud Ulfeldt samt Hans Ulrik Gyldenløve faar Besked om at faa den bragt ud af Verden, uden at det dog lykkes dem. Borgmestre og Raad klager over Soldaterne - specielt en Korporal - og i Decbr. 1644 faar Befalingsmændene Paalæg om at idømme Straffe og tilholde Soldaterne at være skikkelige og fredsommelige samt at lade sig nøje med Traktementet, men igen i Februar 1645 foreligger der Klager fra Borgmestre og Raad.70
     Senere bliver der sat nye Mennesker ind, Lensmanden paa Kronborg Arndt v. d. Kula og Olag Brockenhuus til Hjuleberg faar paa Begæring af Oberst Falk Lykke til Gersnæs under 30. August 1645 Ordre til at ordne Tvistighederne mellem ham og Borgmestre og Raad i Helsingør. Disse Kommissærer indkalder nu ved Stævning af 15. Septbr. Borgmestrene og Raadmændene til at møde dem den 23. s. M., men faar herpaa et afvisende og ret uforskammet Svar, de indstævnede ved for deres Personer ikke af nogen Irring eller Trætte, Obersten havde faaet Kongens Befaling til Kommissærerne dem uafvidendes og utilbørligt mod Recessen, og dersom han havde noget at beskylde dem for, kendte han jo deres Værneting. Det er uden Tvivl Jens Bl., der har formet dette Svar, og da han ikke giver Møde den 23. Septbr. og derfor faar Besøg af 2 Udsendinge, afgiver han et endnu mere uforskammet Svar, hvori det hed, at naar Falk Lykke vilde give ham skriftlig, hvad »Hans Fromhed« - sikkert ment som en særlig Ondskabsfuldhed overfor en Sværdets Mand, der uden Malice kunde være kaldt »Hans Strænghed« - havde at besvære sig over ham, vilde han erklære sig skriftligt og svare for ham efter Landsloven til sit Værneting, eftersom han formener ej nogen Krigsret at være undergivet og tilmed ligger paa sin Sygeseng og ikke kan møde for Retten. Sygdommen maa sikkert have været af »diplomatisk« Natur og Regeringen maa sikkert have været klar herover, for allerede den 26. s. M. faar Lensmanden Befaling til »at tage Jens Block i Arrest indtil paa videre Anordning og paa et Kammers der paa Slottet lade forvare, saa at ingen kommer til ham, efterdi han sig ikke vilde indstille for Oluf Brockenhuus og ham.«71
     Dette var jo en ret haard Foranstaltning, og den maa ogsaa have vakt Opsigt i Helsingør, for en god Uges Tid derefter faar Lensmanden Brev om ved Bytinget at tiltale og erhverve Dom over Jens Bl. »paa det de Tvistigheder ... en Gang for alle kunne komme til Ende og Vi for dagligt Overløb kunde vorde forskaanet«. - Der maa i det hele taget nærmest have været Krigstilstand i Helsingør, et Sted anføres, at Falk Lykke havde forsamlet sine Officerer og holdt Krigsret og skal have givet Domme over Borgmestre og Raad, hvilke Domme siden skal være kasseret den 18. Oktbr. 1645 af Kommissærerne.72
     I Decbr. 1645 tillader Kongen dog, at Jens Bl. efter en underdan. Anmodning og Begæring løsgives og paa fri Fod stilles, naar han stiller skriftlig Kaution »hvorudi hans forrige ugrundede Undskyldninger forbigaaes og udelukkes«. Det har sikkert været en haard Pille for ham at sluge.73
     Men Sagen mod Jens Bl. rullede fremad. For Bytinget anførte Ridefogden paa Kronborg paa Kronens Vegne, at Jens Bl. havde »fordristet sig at entholde og entslaa sig Retten« og begærede, om han »for slig hans Bedrifter imod Os ikke burde at være i Vores Naade og Unaade«, hvorimod Jens Bl. skriftligt erklærede sig og fremlagde et Tingsvidne og et Raadstuevidne om, at han havde været i lovligt Forfald og den 23. Septbr. ligget paa sin Sygeseng. Stemningen har sikkert været paa hans Side i Helsingør, for Byfogden frifandt ham.73
     Denne Afgørelse var mere, end Kongen kunde finde sig i, og inden Sagen kom til Paakendelse for Landstinget, afsendes følgende Brev til Lensmanden: »Eftersom Borgemester Jens Block udi vor Købstad Helsingør befindes sig ikke vel udi sin anbetroede Bestilling at have forholdet. Da ville Vi, at han samme Bestilling der ikke længere skal betjene, mens at en anden i hans Sted dertil skal forordnes, derefter du dig haver at rette. - Hafniæ 17. Maj 1646«.73
     Nogenlunde samtidig med at Jens Bl. fik Lov til at komme fri fra Kronborg og maaske staaende i Forbindelse dermed, blev der gjort Udlæg i en Del ham tilhørende Sølvtøj, hvoriblandt en Kande paa 132 Lod, vurderet til 99 Dlr. [Helsingør Skiftep. 1644-48 fol. 150].74
     Den 13. Januar 1648 holdes der Registreringsforretning over Jens Bl.'s efterladte Gods [Helsingør Skiftep. 1644-48 fol. 346 b.]; der var nu kun faa og ringe Efterladenskaber, ja, saa daarligt stod det til, at Pigen, der havde tjent hos ham, oplyste, at hun havde været nødsaget til at laane Penge paa hans Gangtøj, 2 Dyner og 1 Jernkakkelovn for at faa tilstrækkelige Midler til Begravelsen.74

Gift før 163268 med

Birgitte Berentsdatter
Død 27 apr. 1646, (Helsingør ?)75.
     Den 1. Decbr. 1646 holdtes Registrerings- og Vurderingsforretning over deres [hende og Jens Bloch] fælles Formue [Helsingør Skiftep. 1644-48 fol. 230 b]. Til Boet hørte først og fremmest den Gaard paa Stengaden, hvori Jens Bloch selv boede, med 3 smaa Boder bygget op til Gaardens Plankeværk ved Stranden og 2 paa Grunden byggede Boder, som tilhørte andre. Endvidere var der andre faste Ejendomme, derunder et »Stibmøllehus« samt nogle Vange, ialt vurderet til 430 Dlr.75
32.11.
Fesends Pedersen Bloch
Død 1642-164376.
     I 1642 foretages der Rebning i Lille Brøndum, og han, hvis Gaard vistnok kaldes »Bundgaard«, og 2 andre maa da love at fralægge sig den Jord, som de havde taget til sig mere end »deres rette Reb og Maal« [Hellum H. Tb. 20. Septbr. 1642]. Men det er vist ogsaa det sidste Livstegn, vi har Oplysning om, for i Januar 1643 er han død. Han efterlod en Enke Karen Mikkelsdatter, som antagelig havde været gift før med en Christen, for under Bobehandlingen udlægges der fædrene Arv til Jens og Christen Christensen. Efter Datidens Forhold har Gaarden været ret godt besat, der blev i hvert Fald disponeret over 5 Heste, 4 Føl, 5 Køer, 1 Kvie, 7 Stude og 2 Studekalve. Efter at de foreliggende ret talrige Forpligtelser var dækket, blev Boet delt i 2 lige store Dele, den ene til Enken og den anden til Sønnen Peder Fesendsen Bl., der saaledes maa antages at have været eneste Barn [Hellum H. Tb. 9. Maj 1643].76

Gift _____76med

Karen Mikkelsdatter

[Gift 1° med Christen; Gift 2° med Fesends Pedersen Bloch (d. 1642)].

Børn af Fesends Pedersen Bloch og Karen Mikkelsdatter:

71.32.Peder Fesendsen Bloch
33.11.
Christen Pedersen Bloch
     I Dokumenter fra 1639 optræder flere Gange en Christen Bl., Foged paa Trudsholm [Topografica Randers Amt, Hobro (L.A.)]. Der synes ikke at være Grund til at tvivle om, at det er den samme, som i hvert Fald i Tiden 1646-1668 vides at have været Byfoged i Hobro, og vi har maaske ogsaa Lov til at anse ham for identisk med den Christen Bl., der i 1632 giver Møde i Retten for den Faderens og Broderens Husbond nærstaaende Fru Anne Kaas til Taarupgaard [Han H. Tb. 28. Maj 1632] og igen i 1635 nævnes som Foged paa Taarupgaard [Han H. Tb. 13. Juli 1635].76
     Paa Grund af hans Stilling træffer vi selvfølgelig ret hyppigt paa hans Navn, bl.a. fordi en Del af ham afsagte Domme ses appelleret til Landstinget, men de paagældende Sager synes ikke at indeholde Oplysninger af større Interesse. Det Forhold, der giver os nærmere Underretning om ham, er den flere Gange omtale Retssag, hvorunder han med Fuldmagt fra Broderen Peder og Brodersønnen Peder Fesendsen søger at faa fat i den af hans Kusine, Anne Sørensdatter Bl. i Viborg, Hr. Christen Clemmesen Kieldorfs Enke, besiddede Neder Hodals Mølle ved Hobro [jfr. Aage Brask, S. 42-43].77
     Der ses ikke at foreligge Oplysninger om, hvorvidt han var gift eller havde Børn.77
34.11.
Jacob Pedersen Bloch
     Efter den om Peder Bl. den yngre i Gerholm foran anførte skulde han have en Broder, der hed Jacob og i 1631 og 1637 var bosat i Helsingør, hvormed meget godt stemmer, at der i 1619 var indstævnet en Jacob Bl. i Gerholm for Landstinget sammen med Peder Bl. den ældre.77
     Det kan imidlertid tænkes, at der i Notitsen i 1637 er sket en Fejl m.H.t. Fornavnet. Vi har jo mange sikre Vidnesbyrd om, at der netop paa den Tid var en Jens Pedersen Bloch i Helsingør, som udmærket kunde være Søn af den ældre Peder Bl. i Gerholm, medens der formentlig ikke findes andre Tegn paa, at der har boet en Jacob Bl. der, end ovennævnte Tingbogsnotits; Herredsskriveren kunde have blandet de 2 Brødre sammen.77
     Senere har vi en Jacob Pedersen Bl., der meget vel kunde være fra Gerholm, uden at vi dog har noget særligt, der taler derfor. Han skulde baade i 1661 [Langebeks Exc. Nr. 48] og 1669 være bosat i Hobro, og efter Indholdet af det Dokument af 1669 [Hobro Justp. 9. Aug. 1697], hvori han er nævnt, er der, da der tales om Ydelser til Søren Bl. og til Maren Jensdatter Bl. (formentlig Mag. Peder Byrgesens Hustru) i en af ham afhændet Ejendom, ikke videre Anledning til at tvivle om, at han hører til Niels Bl.'s Efterslægt. Men det bør nok bemærkes, at denne Jacob Pedersen Bl. godt kan tænkes at være Søn af Peder Bl. den yngre i Gerholm.78

Børn af Jacob Pedersen Bloch og _____:

72.34.Peder Jacobsen Bloch
35.11.
Niels Pedersen Bloch
     Denne Søn fra Gerholm, der endnu i 1633 var umyndig og maa have været en Del yngre end de fleste af Søskendeflokken, har faaet sit Navn mere kendt end de andre, og en Del af hans Livshistorie er allerede flere Gange gjort til Genstand for nærmere trykt Omtale, bl.a. af Fr. Meidel i Jydske Samlinger [2-III-246 ff.].79
     SE MERE UDFYLDIGT I AAGE BRASK'S BOG
     Hvad blev der nu af den saa haardt behandlede Niels Bl.? Der findes omkring det paagældende Tidspunkt nævnt flere Niels Bloch'er, som godt kunde tænkes at være identiske med ham. Men som tidligere anført faar Peder Bl. i 1655 Kvittering for Arv efter Forældrene fra Svogeren Christen Jensen i Flamsted paa Hustruens Vegne og fra Niels Bl. smstds. paa egne Vegne, der synes ikke at kunne være Tvivl om, at det drejer sig om den tidligere Skriverdreng paa Lerbæk. Og da vi 1637 i Hellum Herreds Tingbog finder en Notits om, at ærlig og velagt Niels Block i Fræer optraadte for Christen Jensen smtsds. [Hellum H. Tb. 12. Dec. 1637], hvormed efter alt at dømme menes Svogeren, ja, saa synes det nærliggende at antage, at den stakkels Niels er blevet saa slemt medtaget af den haarde Behandling, han kom ud for i sine unge Aar, at han har mistet Kraften til at staa paa egne Ben og derfor har taget Ophold hos Søsteren og Svogeren og er flyttet med dem fra Fræer til Flamsted. Det blev da ogsaa anført i hans Forsvar for Hovedsagen, at han »tilsloges Sygdom og Krankhed, som ikke var Under i saadan Tilfald at maatte sidde den ganske lange, kolde Vinter igennem«, samt at han ved Johan Brockenhuus' Adfærd »Aar er holden fra Tjenesten og derover ved Proces, Rejser, Dompenge, Brevpapir og anden Udgift har maattet forsætte al sin Arv og Formue«.80
     Ganske uden Livskraft har han nu dog vist alligevel ikke været, for i Brøndum Kirkebog finder vi i 1655 noteret, at Kirsten Christensdatter af Flamsted, født i Nibe, 3. Søndag efter Trinitatis stod offentlig Skrifte for Barnefødsel, idet tilføjes, at hun skyldte Niels Block til Christen Jensens for Fader til hendes Barn. Han ses dog ikke som andre ugifte Barnefædre at være »publice absolveret«, saa der har maaske været Tvivl om Beskyldningens Rigtighed; Barnet ses heller ikke døbt i Sognet, Moderen er muligvis forinden vendt tilbage til Nibe.81
     Derefter har jeg ikke fundet nogen sikker Oplysning om Niels Bloch, der maa antages død i ugift Stand.82
36.11.
Anne Pedersdatter Bloch
     Vi træffer ret hyppigt paa hende som Fadder i Gunderup Kirke, men iøvrigt haves der heller ikke særlige Oplysninger om hende.82

Gift _____82med

Christen Jensen
Begravet 4 mai 1678, Ved Korsdøren i Gunderup Kirke.82.
     Christen Jensen, først i Fræer, senere i Flamsted, var en fremtrædende Mand, der hyppigt optraadte paa Tinge, bl.a. som Sagfører for baade adelige og borgerlige, saaledes varetager han Hustruens Slægtning, Køgeborgeren Rasmus Christensen Bloch's Tarv paa Slægtens Hjemegn [Hellum H. Tb. 27. Oktbr. og 22. Decbr. 1663].82
     At Christen Jensen ikke var en almindelig Bonde, derom har vi et Vidnesbyrd i, at Professor Hans Zoega og dennes Svoger Auktionsforvalter Caspar Rollufs, der i 1663 havde faaet Næs Hovedgaard (Lindenborg) udlagt efter Landsdommer Jørgen Seefeld, Aaret efter fik udvirket kgl. Befaling til Christen Jensen i Flamsted om flittigt at gennemgaa og eksaminere Jørgen Seefelds Ridefoged og Befuldmægtigedes Regnskab saavel som at undersøge, hvorledes Ladefogdens Forhold havde været [Gjerding: Hellum H. Beskr. S. 79].82
     I 1637 nævnes Fru Helvig Kaas som hans Husbond, og han møder for hende i Retten [Hellum H. Tb. 17. Oktbr. 1637], men hun maa have afhændet hans Gaard, for i 1640 bliver han sagsøgt af Hr. Jørgen Urne, fordi han ikke vil være ham hørig, hvilket dog maaske var begrundet i Tvivl om Overdragelsens Gyldighed, idet det anføres, at der for Herredsfogden var fremlagt indbyrdes modstridende Adelsbreve [Vib. L. Justp. 1640 fol. 98]. - 5 Aar senere [1645] er han indblandet i en Sag af delikat Natur [Vib. L. Justp. 1645 fol. 5]. En Anne Nielsdatter i Vejle havde indstævnet ham for et Spørgsmaal, han skulde have fremsat til en Hr. Christen Svenningsen, om Anne ikke havde begæret af denne, at han vilde gøre hende et lille Barn, hvilket Præsten besvarede bekræftende, men at han ikke vilde, fordi det var Synd. I det hele en mærkelig Sag, en Morten Svenningsen, som man jo kunde antage beslægtet med Præsten, mente, at denne var uskyldig med Hensyn til Pigens Barn, uanset at de var fundet i Seng sammen, og at han skulde gaa Pilgrimsgang for Gerningen. Endelig oplystes det, at Hr. Christen mange Gange lokkede Anne Nielsdatter, der iøvrigt ogsaa blev beskyldt for at have været »lystig« med Ryttere i Fjendens Lejr, fra hendes Fasters Hus om Nattetide og til sig i sit Kammer [Gjerding anfører i sin Hellum Herreds Beskrivelse, at Hr. Gisbert Balckenberg i Skørping havde en Kapellan Christen Svenningsen, der blev suspenderet 1645, uvist hvorfor. Efter denne Sag synes Suspensionen ret forklarlig].83
     Han havde fra 1670 til sin Død været Kirkeværge, men det anføres derefter, at Kirkens store Indkomst efter en ond Sædvane, der havde fæstet dybe Rødder og var vanskelig at korrigere, blev unyttig bortsat og forødt.84
37.11.
Karin Pedersdatter Bloch
Død omkring 1631, Malmö, Sverige..
     Om hende har vi ikke andre Oplysninger, end hvad der fremgaard af det under Broderen Peder Pedersen Bl. i Gerholm anførte, hvorefter hun er død i Malmø senest i Aaret 1631. Hvorfor og hvorledes hun er havnet der, er ikke let at se, men Skaane var jo paa dette Tidspunkt endnu en Del af Danmark.84
38.13.
Niels Justsen (Bøg? Bloch?)

Børn af Niels Justsen (Bøg? Bloch?) og _____:

73.38.Bent Nielsen
39.13.
Christen Justsen (Bøg? Bloch?)
     Foged i Køge.
     Nævnes med efternavnet Bøg såvel som Bloch.

Generation 4.

40.15.
Hedevig Paludan
Død 159236.
     Døde i 1592 som spædt Barn.36
41.16.
Jens Jensen Bloch
Død 167585.
     Om denne Dattersøn af Mag. Jens Nielsen Bl. foreligger der formentlig ikke synderligt i den trykte Litteratur, og dog sad han som Præst for Borup og Hald Menigheder ved Randers i over 50 Aar, saaledes at han - som vistnok den eneste af Bloch-Slægtens gejstlige Medlemmer - har Krav paa Betegnelsen Jubellærer.86
     Præst til Borup 1634.40
     Hr. Jens Bl. maa sikkert ved Arv efter Svigerfaderen være kommet i Besiddelse af den omtalte omtvistede Gaard i Gjerlev; i 1700 solgte i hvert Fald hans Søn Johan Jensen Bl. og en Datter Margrethe Jensdatter deres Arveparter i Hammergaard med 2 Huse og »et Mølledamb apart«, idet det anførtes, at ingen af deres Søskende var »saa Fisant« (suffisant), at de kunde udløse dem af Arvegodset. Under Handelen var indbefattet de 2 andre Sønner Jens Jensen Bl.'s og Peder Jensen Bl.'s Arvelodder, som Johan Bl. havde overtaget ved Skøder af henholdsvis 28. Maj 1677 (udstedt i Borup) og 17. Juli 1686 (udstedt i København) [Vib. Sk. og Pp. Nr. 32 fol. 142].87
     Om de 3 af Hr. Jens Bl.'s Børn, Jens Jensen Bl., Peder Jensen Bl. samt Margrethe Jensdatter Bloch har jeg ikke nærmere Oplysninger. Da Johan Jensen Bl. i 1700 optraadte paa sin Søsters Vegne, og der ikke opgives nogen Ægtemand for hende, har hun sandsynligvis været ugift.87

Børn af Jens Jensen Bloch og _____:

74.41.Jens Jensen Bloch
75.41.Peder Jensen Bloch
76.41.Johan Jensen Bloch, f. omkr. 1654
77.41.Margrethe Jensdatter Bloch
42.16.
Maren Jensdatter

Gift 1° _____36,40med

Søren Stefansen Virst (Verst)
     Præst til Jelling.40
     Præst i Jelling. Blev sat i Fængsel af Tyskerne under Kejserfejden og »der han af Fjendens Trusler blev forfærdet« dræbte sig selv med en Kniv. Wiberg [Danske Præstehistorie] har ikke noget om, at Præsten dræbte sig selv, men oplyser, at han ved et i en udhulet Stok anbragt Brev vilde give Indberetning om Fjendernes Forehavender, men, da Listen blev opdaget, kastedes i et haardt Fængsel, hvor han døde. Efter samme Kilde blev hans Legeme nu mishandlet og hængt op i Skægget til Advarsel, men Hustruen lod det nedtage og begrave.36

Gift 2° _____36,40med

Jørgen Pedersen Lemvig
     Præst til Jelling.40
     Præst i Jelling. Da Svenskerne i 1657 stod ved Kolding, bad Jelling Bymænd - forsamlede i Kirken - ham om at skaffe dem Salvegarde (Beskyttelsesvagt); han drog saa ind til Kolding og vendte tilbage »med Kongebreve paa Tryk og flere Salvegarder.«88

Børn af Maren Jensdatter og Søren Stefansen Virst (Verst):

78.42.Jens Sørensen Jelling, d. 1679

Børn af Maren Jensdatter og Jørgen Pedersen Lemvig:

79.42.Hans Jørgensen (Lemvig?)
80.42.Stephen Jørgensen (Lemvig?)
43.17.
Rimbolt Pedersen
44.17.
Ane Pedersdatter
45.17.
Kirsten Pedersdatter
46.20.
Thomas Andersen
Død før 1695.
     Er ifølge skiftet efter kusinen Anne Chrestensdatter Bloch død før 1695 uden afkom.89
47.20.
Søren Andersen Bloch «den Ældre»
Død før 1695.
     Bosat i Hvam.89
     Er ifølge skiftet efter kusinen Anne Chrestensdatter Bloch død før 1695, efterladende sig sønnerne Børge og Anders Sørensen i Hvam.89

Børn af Søren Andersen Bloch «den Ældre» og _____:

81.47.Børge Sørensen
82.47.Anders Sørensen
48.20.
Christen Andersen
Død før 1695.
     Er ifølge skiftet efter kusinen Anne Chrestensdatter Bloch død før 1695 uden afkom.89
49.20.
Søren Andersen «den Yngre»
Død efter 1695.
     Er som den eneste af sine søskende stadig i live, bosat i Hærup, da der skiftes efter kusinen Anne Chrestensdatter Bloch i 1695.89
50.20.
Maren Andersdatter
Død før 1695.
     Er ifølge skiftet efter kusinen Anne Chrestensdatter Bloch død før 1695 uden afkom.89
51.20.
Inger Andersdatter
Død før 1695.
     Er ifølge skiftet efter kusinen Anne Chrestensdatter Bloch død før 1695 uden afkom.89
52.20.
Anne Andersdatter
Død før 1695.
     Er ifølge skiftet efter kusinen Anne Chrestensdatter Bloch død før 1695 og efterlader sig Børn og Børnebørn.89

Gift _____89med

Christen Christensen
     I Klejtrup.89
53.21.
Anne Chrestensdatter Bloch
Død 1695.
     Skifte 169590,45,45: Hele Arven gaar til Morens Søskendebørn og deres Descendenter. Dette Skifte giver iøvrigt mange gode Oplysninger om hendes Slægt..

Gift _____45med

Niels Jensen Vinter
     Sognekapellan ved Viborg Domkirke.45
54.22.
Anne Jensdatter Bloch
Død 1714 - 1719, Aalborg91,92,93.
     Da Anne Bloch blev gift med en Mand af Slægten Kjærulf, der er saa vel oplyst som nogen takket være de af Postmester C. Klitgaard foretagne dybtgaaende og interessante Undersøgelser, og Ægteparrets 2 efterlevende Sønner Lauritz og Anders Kjærulf kom til at træde stærkt frem som Jordbesiddere og blev optaget i Adelsstanden, synes der ikke at være Anledning til her at fremkomme med en nærmere Beskrivelse af dette Ægtepars og Sønnernes Forhold.94

Gift _____95med

Morten Laursen Kjærulf
     Herredsfoged i Kjær Herred. Bosat i Østerhalne.95

Børn af Anne Jensdatter Bloch og Morten Laursen Kjærulf:

83.54.Lauritz Kjærulf
84.54.Anders Kjærulf
85.54.Søren Bloch (Kjærulf)
55.22.
Søren Jensen Bloch
Død 21 jun. 169396.
     Herredsfoged i Hinsted Herred.93
     I sit 1. Ægteskab med Anne Ottesdatter havde Søren Bloch 8 Børn, der paa Skiftet anføres saaledes: Sønnerne Jens og Frederik samt Døtrene Kirsten, Ingeborg, Anne, Maren, Karen og Riborg. I sit 2. Ægteskab havde han formentlig ikke Børn.96
     [Se Aage Brask, s. 55-60].
56.22.
Maren Jensdatter Bloch

Gift 1° _____97med

Peder Byrgesen
     Magister. Sognepræst i Sdr. Kongerslev.97

Gift 2° 9 feb. 168198,99 med

Bertel Andersen Schytte
     Søn af Anders Nielsen Schytte «den ældre».
     Deponerede 1651.100
     Præst til Brøndum, Siem og Torup.99

[Gift 1° med _____; Gift 2° 9 feb. 1681 med Maren Jensdatter Bloch].

Børn af Maren Jensdatter Bloch og Peder Byrgesen:

86.56.Jens Pedersen Bloch
87.56.Frederik Pedersen Bloch
88.56.Margrethe Pedersdatter Bloch
57.22.
Sidsel Jensdatter Bloch
Født omkring 1640.
Død 1726, Mariager ?101,102.
     I sine Svogre Byfoged Lauritz Christensen Skipper i Hobro og Hr. Johan Christensen Skipper i Mariager havde Sidsel Bloch som Enke Støtte baade overfor de Vanskeligheder, der let kunde fremkomme m.H.t. Bestyrelsen af hendes og Børnenes Formue, og overfor Besværligheder af mere personlig Art, som ogsaa skulde vise sig.103
     Som et forholdsvis godt Parti og endnu i sine bedste Aar var det naturligt, at hun endnu engang prøvede Ægteskabets Sødme, men det var ikke med Held og Lykke. Der foreligger ikke nærmere Oplysninger om den udkaarne, udover at han angives at være Fætter til hendes Svigerinde Maren Christensdatter, gift med Hr. Johan Christensen Skipper, og at han maa have været en yngre studeret Person med nogen Tilknytning til Norge, da han kaldes hæderlige og vellærde unge Mand Anders Sørensen Hiermind »aff Norge«.104

Gift 1° _____105med

Anders Christensen Skipper
Død 1684105.
     Borger - fra 12. sept. 1671 Raadmand - i Mariager.105
     Antagelig Søn af en Christen Skipper, der flere Gange nævnes blandt Byens [Mariager] Borgere og i 1633/34 betalte 8 Rdl. af et Stykke Jord ved Hobro, og hvis Enke Mette rangerede blandt de højest beskattede i Byen [Mariager].105
     Samtidig med, at Borgmester og Raad i Mariager blev afskaffet under 13. nov. 1682, udnævntes Anders Christensen Skipper til Byfoged, og han faar det Skudsmaal, at han var en dygtig og nidkær Embedsmand [Dahlerup: Mariager S. 176]. Han nøjes dog ikke med sin Embedsgerning. 1679 erhverver han en Gaard Kaels i Ove Sogn og under 17. april 1683 fik han Eneret for Livstid til at holde en Pram til Overførsel af Brænde over Fjorden til Kalkovnene ved Mariager [Dahlerup: Mariager S. 113], ligesom han en Tid havde forpagtet Konsumptionsafgifterne i Mariager.105
     Han døde 1684 i en forholdsvis ung Alder efterladende Hustru og Børn i ret gode Kaar. Der var stort Skifte efter ham, Jordegods, derunder Gaard og Huse m.v. i Mariager og 1 Bol i Bodals Krog, Skibsparter, meget Sølvtøj, bl.a. 4 Sølvkander og 1 stort Bæger med Søren Blochs og hans Kones Navne paa, Obligationer fra flere, bl.a. fra Fru Sophie Krabbe paa Trudsholm og Svigerinden Maren Bloch o.s.v., men ogsaa forskellige Forpligtelser, saaledes overfor 2 Myndlinge, hans Søstersøn Christen Pedersen Skipper og Konens Søsterdatter Anne Margrethe Andersdatter [Mariager Skiftepr. 1684-1701 fol. 6.]. Udenfor Skiftet holdtes en øde Gaard i Hørby, som Sidsel Bloch [hans hustru] havde arvet efter sin Fader.106

Gift 2° 20 sep. 1688, Mariager ?107,102 med

Anders Sørensen Hiermind (Hiermann?)
     ?? Muligvis søn af fogd i Inderøy Søren Andersen Hiermin (død 1674), der iflg. S.T.Dahl, Embetsmenn 1660-1700, s. 101 havde en søn Anders, der også blev fogd i Inderøy - men så må han være blevet sluppet fri af sit ophold på Bremerholm ??
     Hans økonomiske Forhold stod det ikke godt til, og hans Opførsel overfor Konen [Sidsel Bloch] blev hurtigt daarlig. De blev trolovet den 13. Maj og gift den 20. Septbr. 1688 og allerede Søndag den 24. Februar 1689 slog han hende saaledes, at hun var blaa under begge Øjne, paa Kinden og i Panden og havde faaet et Hul over Næsen. Det gik saa haardt til, at en af Sidsels Døtre flere Gange løb ind til en Nabo og fortalte, at Stedfaderen vilde slaa hendes Moder ihjel [Mariager Tb. 20. mar. 1689]. Den paagældende tog imidlertid saa roligt paa Tingene, at han 3 Gange svarede, at det kom ikke ham ved, og først den 4. Gang gik han ind i deres Gaard; det er sandsynligt, at der tidligere havde været »Røg i Køkkenet«, og at Naboen ikke havde videre tilovers for Sidsel Bloch. Paa samme Tid blev der rejst Sag mod den hæderlige og vellærde Herre for Vold og Ufred overfor et Ægtepar i Byen, hvoraf Manden dog erklærede, at han for sit Vedkommende havde forligt sig med Hiermind, men ikke paa Hustruens Vegne, og det anførtes endelig, at han for 8 Aar siden havde skamferet en Mands Ansigt med en Kniv.102
     Hiermind synes ked af, at Familien [Sidsels] nu vilde hjælpe Konen til at komme fra ham, han bryder med dragen Kaarde ind i et fremmed Hus, hvor bl.a. Byfogden fra Hobro sad ved Middagsmaaltidet, og beklager sig over, at man havde røvet hans Kone fra ham, de maatte »lige saa gerne have taget mit Liv fra mig«. Enden paa Sagen blev imidlertid, at han blev dømt til Bremerholm, og Sidsel Bloch henlevede derefter sit Liv i enlig Stand.102

Børn af Sidsel Jensdatter Bloch og Anders Christensen Skipper:

89.57.Jens Andersen Bloch
90.57.Christen Andersen Skipper
91.57.Nicolai Andersen
92.57.Inger Andersdatter Bloch, f. 1672
93.57.Mette Andersdatter, f. omkr. 1675, d. 1754
94.57.Karen Andersdatter
58.22.
Kirsten Jensdatter Bloch
Født 1630108,109.
Død 1714.
     Blandt Boets Værdier forefandtes en Sølvkande med Aarstallet 1667 og Navnet Albrecht Schade; denne var en Herredsfoged i Gislum Herred, som det gik galt, idet han blev afsat, fordi han tog Penge af Folk for Fritagelse for Kørsel i Anledning af Kongerejser. Nevøen Anders Kjærulf til Bjørnholm optraadte paa Skiftet som Befuldmægtiget for en af Kirsten Blochs Sønner [Slet H. g. Skiftep. 1690-1726 fol. 167 b.].109
     Skifte 1714109.

Gift _____109med

Mathias Willumsen
Født 1630, Bleking109.
Død 1708109.
     Søn af Willum Thomæsen.
     Verdenserfaren, initiativrig, begavet og veluddannet Kirkens Mand.109
     Efter at have deltaget i Forsvaret af København under Belejringen 1658-59 blev han i 1662 kaldet til Præst i Strandby, hvortil senere paa hans Foranledning blev knyttet Bjørnholm og Malle Sogne. Han gjorde meget for Præstegaarden Vadgaard, som han ombyggede og forsynede med en godt anlagt Have med Fiskedamme.109
     I Ægteskabet [med Kirsten Bloch] var der i hvert Fald 5 Børn; Efterkommere af Sønnerne tog Navnet Wassard, antagelig en forfransket Form for Vadgaard eller Vagaard.109
     Da der i Jydske Samlinger 3-II-419 ff. er givet en fyldig Beskrivelse af Mathias Willumsens Levned med nærmere Omtale af hans Børn - hvor det dog fejlagtigt anføres, at Hustruens Navn var Kirsten Kristensdatter Bloch - er der ikke Anledning til her at komme ind derpaa.109
59.22.
Mette Jensdatter Bloch
Død 25 okt. 1678, Mariager ?110.

Gift _____110med

Anders Jensen
Død 8 nov. 1678, Mariager ?110.
     Han er en Tid Byens [Mariagers] rigeste Mand, der i 1676 ved en Skattetaksation til Krigsstyr ansættes til 600 Rdl., medens Svogeren Anders Christensen Skipper vurderes til 200 Rdl. Han nævnes som Raadmand i 1662, men faar en ny Udnævnelse den 10. Sept. 1671. Han maa have været gift med Mette Bloch før Maj 1670, da han lader optage et Tingsvidne om, at den tidligere omtalte Bolig i Bodals Krog vides i 60 Aar at have tilhørt sal. Jens Bloch i Arden og hans Forfædre som Selvejergods [Hindst. H. Tb. 19. Maj 1670]. Og maaske er det netop i Anledning af deres Giftermaal, at der af Mette Friis sal. Henrik Sandbergs til Bøgsted udstedes en i 1669 tinglæst Obligation til Morten Kjærulf for 300 Rdl., som hendes Mand skyldte dennes Myndling Mette Bloch fra Store-Arden [Vib. L. tingl. Dok.]. Han har sikkert drevet en vidtomspændende Købmandsforretning, hvori Hustruen ogsaa synes at have taget Del; den 6. april 1675 beder Fru Margrethe Rosenkrantz paa Havnø - som iøvrigt et Sted kalder Anders Jensen for sin gode Ven - hende i et Brev om at sende sig 3 Skp. spansk Salt »Jeg skal med Taksigelse betale Eder igen« [Hindst. H. Tb. 9. Nov. 1676]; det faldt forøvrigt svært at faa andet end Tak for Saltet.110
     Boet efter Anders Jensen var saa stort, og Mariagers andre Borgere saa daarligt stillede, at det paalagdes Lensmanden at forordne udenbys Værger for Børnene, 3 Sønner og 2 Døtre, da Borgmester og Raad i Byen havde indberettet, at der ikke fandtes vederhæftige Indbyggere i Mariager, som Formynderskabet kunde betroes [J. T. 1670-81 Nr. 59]; ved nærmere Eftertanke synes man imidlertid at være blevet klar over, at Mariager dog ikke var saa ringe, medens Onklen Søren Bloch naturligt nok blev Værge for een af Sønnerne, var der i hvert Fald 3 af Byens Borgere, Borgmesteren og 2 Raadmænd, hvoraf den ene var Anders Christensen Skipper, der godtoges. Det var rigtig pæne Beløb, Anders Jensens Børn fik, Palle Dyre til Trinderup udstedte saaledes den 11. Mar. 1682 3 Obligationer paa ialt godt 1150 Rdl. til de 3 Sønner.111

[Gift 1° med Mette Jensdatter Bloch (d. 25 okt. 1678); Gift 2° _____ med Karen Christensdatter].

Børn af Mette Jensdatter Bloch og Anders Jensen:

95.59.Jens Gundersen
96.59.Jens Andersen Bloch
97.59.Jacob Andersen Bloch
98.59.Anne Margrethe Bloch
99.59.Cathrine Andersdatter, f. omkr. 1677
60.22.
Inger Jensdatter Bloch
     Denne Datter maa allerede have været gift i 1663, da hendes Broder Søren Bloch i Arden æsker Afkald fra velfornemme Mand Ifver Lauritzen, Forpagter paa Østergaard i Salling, paa Hustruens Vegne for Arv efter sal. Jens Bloch [Hindst. H. Tb. 10. Dec. 1663].112

Gift _____112med

Ifver Lauritzen
     Manden [Ifver Lauritzen] maa være død ret tidlig, for da Søren Bloch [i Arden, hans svoger] i 1676 igen optræder paa Familiens Vegne og søger en Mand i Østrup ifølge en Obligation til Ifver Lauritzen i Elkjær, Foged paa Lerkenfeldt, bliver Skyldneren dømt til at betale Ifver Lauritzens Arvinger [Gislum H. Tb. 14. Okt. 1676].113

Børn af Inger Jensdatter Bloch og Ifver Lauritzen:

100.60.Laurits Ifversen
101.60.Jens Ifversen
102.60.Peder Ifversen Bloch
61.22.
Dorothe Jensdatter Bloch
     Herredsfoged Jens Blochs og Karen Jensdatters sidste Barn var Dorothe, med Hensyn til hvilken der foreligger nogen Mystik. Paa det oftnævnte Skifte fra 1695 efter Anne Christensdatter Bloch i Viborg opføres midt imellem de Arvinger, som uden al Tvivl er Børn eller Børnebørn af Herredsfoged Jens Bloch: salig Dorothe Blochis eneste Barn Karen Mørch, Henrik Koppis i Randers. Om disse Personer har jeg [Aage Brask] ikke andre Oplysninger.114
     I 1670'erne har vi imidlertid en Dorothe Bloch, der er gift med Lauritz Hansen Mørk i Nejst i Hørmested Sogn, uden Tvivl den samme Lauritz Hansen, der i 1675 og 1681 foretager Dispositioner med Hensyn til faste Ejendomme, som er tilfaldet hans Hustru som Arv efter en Datter af hendes Broder Borgmester Søren Bloch i Hobro. Denne Dorothe Bloch maa imidlertid være Datter af en Morten Mortensen Bloch, men hun var ikke saa nær beslægtet med Præsteenken i Viborg, at hun eller hendes Børn kunde være blandt dennes Arvinger.115
     Der synes herefter at foreligge 2 Muligheder, enten maa Dorothe Jensdatter ogsaa have været gift med en Mørk og med ham have haft Datteren Karen, eller ogsaa maa en Datter [Karen] af Dorothe Mortensdatter ved en Fejltagelse være blevet opført som Arving i 1695, hvilket i og for sig ikke er umuligt, da Arveforholdene ikke i det hele forelaa klart oplyste ved Skiftet (Postmester C. Klitgaard, der i Vendsysselske Aarbøger 1946 S. 383 ff. har givet en Række Oplysninger om Dorothe Mortensdatter Bloch og hendes Mand, har paa Forespørgsel udtalt, at han ikke mener, at hun er Moder til Karen Mørch, Henrik Koppis).115

Gift _____med

Mørch

Børn af Dorothe Jensdatter Bloch og Mørch:

103.61.Karen Mørch
62.23.
Anne Sørensdatter Bloch
Død omkring 1671.
     Søren Bl. har sikkert kun haft eet Barn, der overlevede ham, Datteren Anne, der omkring 1648 - altsaa efter Faderens Død - blev gift med den senere Borgmester Mathias Ibsen eller Hack, som uden Tvivl ogsaa efterfulgte Svigerfaderen i Ridefogedgerningen overfor Kokkedal.116
     Anne Bloch maa være død nogenlunde paa samme Tid som Manden; I Hobro Kirke blev der opsat et Epitafium over saavel Ægteparret som Hustruens [Anne Blochs] Fader [D. Atl. IV 537].116

Gift omkring 1648, (Hobro?)117,50 med

Mathias Ibsen (Hack)
Død 1671, (Hobro?)116.
     Borgmester Mathias Ibsen eller Hack, efterfulgte uden Tvivl Svigerfaderen i Ridefogedgerningen over Kokkedal. Mathias Ibsen vedligeholdt Slægtens [Blochs] Forbindelse med Hobro Bro, idet han i 1649 fik Stadfæstelsesbrev paa Brokronet [D. Kanc. kgl. Stadf. paa Tiender 1648-54]. Han, der ogsaa havde varetaget Bestillingen som Tolder i Hobro [Hindst. H. Tb. 15. Jan. 1663], sad ikke mange Aar som Borgmester, idet hans Udnævnelse er dateret 7. Maj 1667 [J. Reg. 1660-70 Nr. 37], og han allerede døde i 1671. Under nævnte Dato blev der ogsaa meddelt Konfirmation paa en Forskrivelse, d.v.s. gensidigt Testamente, mellem ham og Hustruen, som angaves da at have været gift i 19 Aar [J. Reg. 1660-70 Nr. 38], men som ikke havde Børn.118
     Ægtefællernes store Formue blev delt mellem deres Søskende og Søskendebørn og gav Anledning til vidtløftige Processer mellem Arvingerne. Testamentet vakte ogsaa Opsigt blandt Borgerne i Hobro, hvor Sognepræsten fra Prædikestolen havde oplæst et Testamente, indeholdende Bestemmelse om Gaver af Penge og Jordegods til Kirker og de Fattige, hvilken Disposition imidlertid ikke skulde være underskrevet af de afdøde eller Arvingerne [Vib. L. Justp. 1672 fol. 131 b]. - Kender vi vel ikke selve Skiftet, har vi dog paa anden Maade Oplysninger vedrørende flere af Arvelodderne, saaledes at vi kan se, at de havde Rettigheder i en Del Jordegods, bl.a. Gaarde i Hobro, Hørby, Handest og Tobberup. Antagelig var der ogsaa Gods i Han Herred, for en Halvgaard i Vester Thorup angives Selvejerbondeskylden i 1662 at tilkomme Mathis Ibsen i Hobro [Matrikel M. 1114].50
63.24.
Anne Mortensdatter Bloch
Død 1699, (Bjerregaard?)119,120.
     Den anden, »ung Anne« [i forhold til sin faster], kan antages at høre til de ulykkelige Børn fra Kjettrupgaard og at være blevet opdraget hos Farmoderen Lisbeth Pedersdatter i Aarup, og det maa være hende, der i 1655 bliver trolovet til Peder Sørensen af Hingelberg og 7. Maj s. A. viet til ham, som nu angives bosat i Bjerregaard.120

Gift 7 mai 1655120 med

Peder Sørensen
     Er ved sin trolovelse (1655) bosat i Hingelberg, men angives ved vielsen (1655) bosat i Bjerregaard.120
     Det falder svært at tro, at de er Anne Bl.'s Mand, der er den Peder Sørensen af Bjerregaard, som ifl. Kirkebogen har giftet sig i 1701, saa maa han i hvert Fald have været meget livslysten og yngre end sin første Kone.120

Børn af Anne Mortensdatter Bloch og Peder Sørensen:

104.63.Lisbeth Pedersdatter
105.63.Morten Pedersen, f. 1659
64.24.
Dorothe Mortensdatter Bloch
     Hun skal først have været gift med en Villads Olufsen i Neest eller Nejst i Hørmested Sogn og derefter med en Lauritz Hansen (Mørk), der en Tid havde Bopæl samme Sted og senere blev Forpagter paa Aastrup [Udførlige Oplysninger om dette Ægteskab findes i Vendsysselske Aarb. 1937 S. 63 og 1936 S. 383 ff.].120
     Dorothe Bl. formenes ikke at have haft Børn med sin sidste Ægtefælle, hvorimod hun med Villads Olufsen skal have haft flere Børn, hvoraf en Datter Lisbeth blev gift med Stedfaderens Broder, Oluf Hansen Mørk.121

Gift 1° _____120med

Villads Olufsen

Gift 2° _____120med

Lauritz Hansen (Mørk)
     Søn af Hans (Mørk).

Børn af Dorothe Mortensdatter Bloch og Villads Olufsen:

106.64.Lisbeth Villadsdatter
65.24.
Morten Mortensen Bloch
     Paa en Ejendom kaldet Liden (Lien) i Lerup Sogn i Han Herred har der været bosat en Niels Pedersen Roed, hvis Enke Enge Nielsdatter i 1630 gifter sig med en Morten Block [Han H. Tb. 11. Marts 1650]. Vi finder nu flere Gange denne Mands Navn i Forbindelse med Liden, bl.a. modtager han den 12. Maj 1651 Afkald fra et af Børnene i Hustruens 1. Ægteskab, Niels Nielsen Roed [Han H. Tb. 17. Aug. 1663]. Sidste Gang vi hører om ham er i 1663, da Morten Bl. kræves for Fædrenearv til Stedbørnene.61
     Det synes naturligst at opføre denne Morten Bl. som Søn af Morten Bl. i Kjettrupgaard, men det bør dog bemærkes, at der i Matrikulen 1664 er anført: Lien, 1 Gaard, Morten Nielsen, saa hvis det er den samme Mand [?kan vel også være en stedsøn?], maa han høre hjemme andetsteds i Slægten.61

Gift 165061 med

Enge Nielsdatter

[Gift 1° med Niels Pedersen Roed; Gift 2° 1650 med Morten Mortensen Bloch].
66.26.
Morten Henriksen Bloch
     Den 23. Marts 1646 bevidnedes paa Han Herreds Ting, at Morten Bloch i Tanderupgaard i Krigens Tid havde udlagt 4 Rdlr. til en Salvegaard ved Navn Abraham, der laa i Beistrup, for en Søren Petersen i Nørregaard i denne By, hvilket Beløb han endnu ikke havde faaet refunderet [Han H. Tb. 23. Marts 1646].57
     Denne Morten Bl. maa være den ene af Henrik Bl.'s Sønner, for da disses Onkel Chr. Pedersen i Aarup, g.m. Anne Mortensdatter Bl., i 1666 forsøger at gøre et Krav paa Henrik Bl. paa 10 Rdl. gældende overfor hans Sønner, angives Morten Bl. at bo paa Tanderupgaard.57
67.26.
Jens Henriksen Bloch
     Vi hører første Gang om ham i 1659, da han optræder som Fadder i Kollerup Kirke, saa han har vel allerede da Ophold i Aarup. Her har han i hvert Fald senere Bopæl i en Del Aar, maaske i den samme Gaard, der beboedes af hans Onkel Chr. Pedersen og Tante Anne Bl. [Kollerup Kirkeregnsk. 1670-71]. I Januar 1664 nævnes Jens Bl. i Aarup som optrædende paa Tinge [Han H. Tb. 11. Jan. 1664], og i 1665 møder Jens Henriksen Bl. i Aarup i Retten angaaende en Mand, der var tilsagt til at køre en Tur til Aalborg med Chr. Pedersen, men sad Tilsigelsen overhørig [Han H. Tb. 13. Novbr. 1665]. Den nære Forbindelse mellem ham og Familien i Aarup har dog som ovenfor anført ikke forhindret Onklen i at ville gøre et gammelt Krav paa Henrik Bl. gældende overfor dennes Sønner, men disse klarede sig her ved at fremlægge Udskrift af Kjær Herreds Tingbog om, at de havde frasagt sig al Deltagelse i Arv og Gæld efter Faderen [Han H. Tb. 20. Aug. 1666]. Kravet blev bagefter ført frem for Landstinget, uden at det dog kan ses med hvilket Resultat [Vib. L. Justp. 1666 fol. 25].122
     Herefter synes det hele at styrte sammen for ham. I Juli 1679 møder en Peder Jensen i Aggersborggaard frem med en lang Række ubehagelige Krav [Han H. Tb. 7. Juli 1679]. For Amtstuen fordrer han 45 Sldlr., selv har han 35 Sldlr. tilgode, Jens Bl.'s Svoger Knud Madsen 12 Sldlr. og en Laurs Jensen i Beistrup 45 Sldlr.; det største - men paa den anden Side maaske ikke mest generende - Krav fremsættes dog for Inger Madsdatters Søster Birgitte, der formentlig havde Ophold hos Familien i Aarup, for Arv og Renter heraf, og som beløb sig til ikke mindre end 746 Dlr., hvoraf 500 mødrene og 25 fædrene Arv. Og ikke nok hermed, hans nuværende Husbond Morten Skinkel til Breininggaard og Hustru Helle Urne har ogsaa Krav paa ham, dels for Restancer, dels ifl. en Obligation i Anledning af et indviklet Mellemværende med Hensyn til 9 Læster Vaarsild, som Jens Bl. skulde sælge i Norge for Morten Skinkel. Endelig fremsætter Værgen for Kollerup Kirke et Krav for Kirken, hvis Tiende Jens Bl. har haft i Fæste [Han H. Tb. 14. Juli 1679]. Da Gælden naturligvis ikke bliver betalt, forbrydes Fæstet af Kirketiende, men der bliver ikke gjort Udlæg for noget af Kravene - hvortil ogsaa slutter sig en Fordring fra Palle Rantzau til Bratskov, af hvem Jens Bl. er blevet forstrakt med 6 Rdl [Han H. Tb. 8. Decbr. 1679] - under Hensyn til, at der ikke foreligger klar Oplysning om Størrelsen af Skatterestancerne, der har 1. Prioritet. [SE VIDERE I AAGE BRASK'S BOG].123
     Jens Henriksen Bl. kom virkeligt bort fra Aarup, i April 1683 træffer vi paa en ny Mand i Aarup, Bertel Jensen, der angives med Gaarden at have overtaget Restancer for Arbejdspenge og »Frøgield«, og som iøvrigt havde det Uheld, at hans Kreaturer »var med Skab besmittet« - vel Kvægsyge - hvorfor han fik Tilhold om at have sine Kreaturer afsondret fra andres [Ø. Han H. Tb. 14. Maj 1683]. I Oktbr. s. A. møder vi Jens Bl.'s Navn blandt de 8 Mænd, og hans Bopæl angives nu at være Aggersborg Ullerup [Ø. Han H. Tb. 8. Oktbr. 1683].124
     Jens Henriksen levede endnu i 1697, da han ses at have været Fadder, men angives da boende i Kollerup.58

Gift 1673125 med

Inger Madsdatter
     Datter af Mads Nielsen.
     Er efter alt foreliggende Datter af Herredsfogden i Slet Herred Mads Nielsen i Næsborg.125

Børn af Jens Henriksen Bloch og Inger Madsdatter:

107.67.Maren Jensdatter Bloch
108.67.Henrik Jensen Bloch, f. 1674
109.67.Lisbet Jensdatter Bloch, f. 1676
110.67.Mads Jensen Bloch
111.67.Christen Jensen Bloch, f. 1680
68.26.
Lisbeth Henriksdatter Bloch
     Om hende har jeg [Aage Brask] ikke nærmere Oplysninger.58
69.26.
Helle Henriksdatter Bloch
     Om hende har jeg [Aage Brask] ikke nærmere Oplysninger.58
70.28.
Margrethe Andersdatter

Gift _____60med

Hans Henriksen Blichfeldt
     Sognepræst i Raarup.60
71.32.
Peder Fesendsen Bloch
     Denne maa have været i Live endnu i 1645, da Peder Bl. i Gerholm udsteder en skriftlig Fuldmagt bl.a. som Værge for ham [Hindst. H. Tb. 20. Aug. 1646], men iøvrigt synes han at være forsvundet fra denne Verden uden at efterlade Spor.76
72.34.
Peder Jacobsen Bloch
     Om denne Mand, som der synes at være god Grund til at opføre som Søn af Jacob Pedersen Bl., har vi ikke saa faa Oplysninger. Han er i flere Aar Foged hos Claus Seefeld til Visborggaard, hvor han nævnes ansat i Aarene 1671-76 [Hindst. H. Tb. 28. Septbr. 1671 og 15. Juni 1676]. Medens han er her, deltager han i et Optrin i et Hus i Visborg, hvor en Mand har taget en Kande af Valbirk (en Slags Ahorn) »oc slaget feil af hannem (Peder Bl.)«. For sin Deltagelse skulde Peder Bl. ifølge en i Retten fremlagt Seddel have maattet betale 30 Rdl. til sin Husbond Fru Birgitte Urne, Claus Seefelds Enke; efter hans Modparts Formening skulde denne Seddel dog blot være udstedt for at presse lige saa meget ud af ham [Vib. L. Justp. 1675 fol. 6]. Nogle Aar senere angives han boende i Mølgaard i Visborg, men han optræder nu paa sin Hustrus og hendes Børns Vegne overfor sin tidligere Husbond Fru Birgitte Urne.126
     I Firserne er han bosat i Bælum, Sidsel Jensdatter nævnes som Fadder der flere Gange i Tiden 1682-88, bl.a. ved Præsten Hr. Jens Nielsen Horsens' Barnedaab i 1683, og vi har ogsaa gode Beviser for, at han hører hjemme der. I Oktober 1683 oplyses det i et Tingsvidne om, hvor en afdød Mands Midler var blevet af, at Peder Bl. havde faaet en Hest for Udlæg af Skatter [Hellum H. Tb. 10. Okt. 1683], og i 1684 bliver han sagsøgt af sin aldrende Husbond Jomfru Elisabeth Rodsteen, som han synes at have givet fuld Anledning til Klage. Han har lejet (vel forpagtet) 2 Gaarde i Bælum af hende, men skylder hende for Leje, har ikke betalt, hvad han lovede, ikke lagt Tag paa, saa Tømmeret raadnede, hvorfor hun har maattet forny Tømmeret, hun vil have Erstatning og forlanger, at han skal gøre Husene ryddelige og kvittere dem; inden Sagen er sluttet, nedlægger hun ogsaa Forbud imod, at nogen gør Ugedagstjeneste hos Peder Bl.127
     Efter at Sagen har været opsat i 6 Uger, møder Peder Bl. og aflevere et Indlæg, hvorefter han mener sig ubilligt opsagt imod Kontrakt, men han vil ikke føre Proces mod Jomfru Rodsteen, hvorfor han lover at gøre den Gaard, han bebor, ryddelig til første Mikkelsdag, d.v.s. 29. Septbr., og den anden Gaard han har i Brug til førstkommende »Woldborgdag«, d.v.s. 1. Maj 1685 [Hellum H. Tb. 15. Juli 1684].79
     Som boendes i Bælum udsteder han i 1685 Skøde paa en Gaard i Hobro og nævnes vist her igen i 1689 [Vib. L. tingl. Dok.]. I Septbr. 1690 optræder han - Peder Jacobsen Bl. i Solbjerg - som Fuldmægtig for Sr. Lauritz Kjærulf, hvis Moder jo var en Bloch [Hellum H. Tb. 30. Septbr. 1690], og er ligeledes Fuldmægtig for ham flere Gange i 1691.79

Gift _____126med

Sidsel Jensdatter
     Var formentlig Enke efter en tidligere Foged paa Visborggaard Laurids Erichsen.126

[Gift 1° med Laurids Erichsen; Gift 2° med Peder Jacobsen Bloch].
73.38.
Bent Nielsen
     Nævnt 21. Jan. 1632 i en Retshandel i Hinsted Herred Tingbog.
     I 1706, 1707 og 1708 indgiver en [yngre] Bent Bloch under Henvisning til Løfte fra Kongen Ansøgninger om at blive Kontrollør henholdsvis ved Rørvig, Ringkøbing og Frederikshald Toldsteder.128

Generation 5.

74.41.
Jens Jensen Bloch
75.41.
Peder Jensen Bloch
76.41.
Johan Jensen Bloch
Født omkring 1654.
Begravet 15 feb. 1709129,87.
     Denne Jens Jensen Bl.'s Søn, der maa være opkaldt efter Morfaderen, naaede ikke saa langt frem som Faderen, han blev nok Student [L. A. Registr. o. Stud.], men han maatte tjene sit meget tarvelige Levebrød som Degn.87
     Da hans ældste Søn maa antages født ca. 1677, har Johan Bl. sikkert haft Stilling - uvist hvor - forinden, men fra 1695 er han Sognedegn til Falslev-Kjærby Sogne med Bolig i Falslev. Ved hans Død er Fattigdommen i Huset tydeligt, saa Arven efter Faderen er ganske forsvundet, det er sandsynligvis hans 2 Ægteskaber og mange Børn, der har slugt alt.87
     EFTERSLÆGT SE AAGE BRASK'S BOG.
77.41.
Margrethe Jensdatter Bloch
78.42.
Jens Sørensen Jelling
Død 167940.
     til Laage.40

Gift _____40med

Anna Obling

[Gift 1° med Jens Sørensen Jelling (d. 1679); Gift 2° med Mathias Anchersen].
79.42.
Hans Jørgensen (Lemvig?)
     Præst til Nyekirke.40
80.42.
Stephen Jørgensen (Lemvig?)
     Præst til Nyekirke.40
81.47.
Børge Sørensen
     I Hvam.
82.47.
Anders Sørensen
     I Hvam.
83.54.
Lauritz Kjærulf
84.54.
Anders Kjærulf
85.54.
Søren Bloch (Kjærulf)
     Forpagter paa Lindenborg. Blev i 1690 dræbt under et Drikkegilde i Aalborg [C. Klitgaard, Kjærulfske Studier S. 157 og Gjerding, Hellum H. S. 98].
86.56.
Jens Pedersen Bloch
     Sognepræst i Sdr. Kongerslev.

Gift 168099 med

Margrethe Andersdatter Resen
     Datter af Anders Resen.
87.56.
Frederik Pedersen Bloch
     Sognepræst i Hals.97
88.56.
Margrethe Pedersdatter Bloch
89.57.
Jens Andersen Bloch
     Jens Bloch, der let forveksles med en Fætter Jens Andersen Bloch, drev den Næringsvej, der stemmer udmærket med det ham virkelig tilkommende Efternavn [Skipper]. Han maa være den velfornemme unge Mand Jens Andersen Bloch barnefød af højfornemme Forældre, som den 14. febr. 1703 fik Borgerskab i Mariager og som vilde ernære sig ved Søen med sit havende Skiberum og Købmandsskab [Mariager Tb. 12. febr. 1716], men som formentlig omkom paa en Langfart i 1711 [Mariager Tb. 3. juli 1727].130
90.57.
Christen Andersen Skipper
     Rektor i Hobro, døde ugift og ret ung, der skiftedes efter ham i 1711 [Onsild H. g. Justp. 1692-1810, fol. 73].
91.57.
Nicolai Andersen
     Er sikkert død ganske ung, han levede dog endnu i 1701.131
92.57.
Inger Andersdatter Bloch
Født 1672131.
Begravet 1 mar. 1737.

Gift 10 jun. 1704131 med

Henrik Galt
Begravet 27 apr. 1721.
     Søn af Folmer Galt og Karen Christensdatter.
     Kapellan i Mariager og Sognepræst til Vindblæs.131
     Hans Fader kaldes et Sted - Mariager Tb. 27. aug. 1721 - »ærlig og velbyrdig« Folmer Galt; der har virkelig været en Folmer Galt af den gamle Adelsslægt, som i og for sig godt kunde være hans Fader, men om hvem der ikke haves nærmere Oplysninger. Han var Søn af Knud Galt til Sønderbygaard m.m., hvis Børn det ikke gik videre godt, bl.a. var der 2 Døtre, der »skikkede sig ilde«.131

[Gift 1° med Dorothe Winterberg; Gift 2° 10 jun. 1704 med Inger Andersdatter Bloch (f. 1672)].

Børn af Inger Andersdatter Bloch og Henrik Galt:

112.92.Dorothe Winterberg Galt
93.57.
Mette Andersdatter
Født omkring 1675.
Død 1754132,131, begravet _____, Svenstrup..

Gift _____131med

Christen Nielsen Hostrup
     Byfoged i Hobro.131
94.57.
Karen Andersdatter
Begravet 31 jul. 1733, Mariager ?131.

Gift 23 jan. 1705, Mariager ?131 med

Hans Peitersen
     Farver i Mariager, der ogsaa en Tid var Byfoged - fra 1718 til 1726 - men tog sin Afsked, formentlig paa Grund af Indtægternes Ringhed.131

Børn af Karen Andersdatter og Hans Peitersen:

113.94.Jens Bloch (Hansen?)
95.59.
Jens Gundersen
     Af Sønnerne maa den ældste antages at være Jens (Andersen) Gundersen, der efter den ved hans Død angivne Alder allerede skulde være født omkring 1660; han var vist opkaldt efter en Jens Gundesøn, der nævnes ret hyppigt i Hobro i første Halvdel af det 17 Aarhundrede og kunde være hans Farfar.133
     Jens Gundersen ses aldrig at have brugt Efternavnet Bloch, hvilket derimod blev tillagt hans Børn.133
     Se videre om ham og hans efterslægt i Aage Brask's bog, 3die Afsnit.
96.59.
Jens Andersen Bloch
     Se videre om ham og hans efterslægt i Aage Brask's bog, 3die Afsnit.
97.59.
Jacob Andersen Bloch
     Se videre om ham og hans efterslægt i Aage Brask's bog, 3die Afsnit.
98.59.
Anne Margrethe Bloch
     For Anne Margrethe Bloch var først Anders Christensen Skipper og siden Hr. Jens Pedersen Bloch i Kongerslev Værge.133

Gift _____133med

Peder Olufsen (Lund)
     En Mariager-Borger.133

Børn af Anne Margrethe Bloch og Peder Olufsen (Lund):

114.98.Mette Pedersdatter Bloch, d. 1784, Aalborg.
99.59.
Cathrine Andersdatter
Født omkring 1677133.
     Kom i Huset hos Morten Kjærulf og Anne Bloch [hendes moster] og blev den 10. Maj 1694 af Fætteren Hr. Henrik Sørensen Bloch viet til en Aalborg-Købmand Niels Nielsen Nysum [PHT. 1945 S. 237-38].133

Gift 10 mai 1694134,133 med

Niels Nielsen Nysum
     Aalborg-Købmand. Han solgte i 1704 et i Handest i Glenstrup Sogn beliggende Hus, der var tilfaldet hans Hustru og dennes Søster i Arv efter deres Forældre [Nørhald-Støvring H. Justp. 25. Nov. 1704].133
100.60.
Laurits Ifversen
Begravet 3 jul. 1731, Mariager135.
     Paa det oftnævnte Skifte efter Anne [Chrestensdatter] Bloch i 1695 anføres, at Inger Bloch sal. Iver Laursens paa Hegnet havde en Søn Laurids Iversen, som skulde være blevet Sorenskriver i Norge, men om hvem man ikke vidste, om han var levende eller død, hvorfor hendes Lod indtil videre hensattes til Udlevering til ham, hvis han indfandt sig, og til Deling mellem hendes andre Arvinger, hvis han og hans Søskende bevistes at være døde uden at efterlade Børn. Det er dog nok Skiftet, der er vel daarligt funderet m. H. t. Oplysninger om Arvingerne. - Iøvrigt var Laurids Iversen i Live paa det paagældende Tidspunkt, ja han døde først mange Aar senere i Mariager, hvortil han maa være søgt i Alderdom og »slet Tilstand« for at være nær ved Slægt og Venner, og hvor han blev begravet 3. Juli 1731. Han, der betegnes som forhen Lagmand i Norge, havde haft Ophold hos Niecen Inger Pedersdatter Bloch, og Slægtningene Jens Gundersen og David Johansen (Abel) frafaldt deres Krav paa den afdøde til Fordel for hende, som fik hans ringe Efterlandenskaber for Umage, mens han laa paa sin Sygeseng fra August 1730 [Mariager Skiftep. 1714-34 fol. 269].135
101.60.
Jens Ifversen
     Optræder i en Sag for Højesteret og betegnes som Herredsfoged Søren Blochs Søstersøn [H. R. Db. 1685 fol. 1089].135
102.60.
Peder Ifversen Bloch
     Paa hans Skifte bliver Skipper Jacob Andersen Bloch kaldt afdødes Fætter, og hans Broder Jens Gundersen er Værge for en 5 aarig Datter, Inger Pedersdatter Bloch.135
     Skifte 1710, Mariager.135.

Børn af Peder Ifversen Bloch og _____:

115.102.Inger Pedersdatter Bloch
103.61.
Karen Mørch

Gift _____115med

Henrik Kopp
     I Randers.115
104.63.
Lisbeth Pedersdatter
Døbt 1657120.
Begravet 17 jan. 1658136,120.
105.63.
Morten Pedersen
Født 1 feb. 1659.
Begravet 9 feb. 1659137,120.
106.64.
Lisbeth Villadsdatter
     Lisbeth og Oluf Mørk havde det Uheld, at det blev opdaget, at Lisbeth var blevet »besovet« inden Brylluppet, hvorfor det blev paalagt dem Lejermaalsbøder til Høgholt Gods, hvorunder Nejst hørte [Vendsysselske Aarb. 1946 S. 388].121

Gift _____121med

Oluf Hansen Mørk
     Søn af Hans (Mørk).
107.67.
Maren Jensdatter Bloch
Døbt 2 sep. 167358.
108.67.
Henrik Jensen Bloch
Født 20 nov. 167458.
109.67.
Lisbet Jensdatter Bloch
Født 10 dec. 167658.
     Er maaske den Lisbeth I. Bloch i Aarup, der begraves 10. Oktbr. 1678.58
110.67.
Mads Jensen Bloch
Døbt 4 dec. 167758.
111.67.
Christen Jensen Bloch
Født 4 jul. 168058.

Generation 6.

112.92.
Dorothe Winterberg Galt
Døbt 20 mar. 1705131.

Gift 19 mar. 1728, Mariager ?131 med

David Johansen Abel
     I Mariager.

Børn af Dorothe Winterberg Galt og David Johansen Abel:

116.112.Inger Bloch Abel
113.94.
Jens Bloch (Hansen?)
Døbt 1 mai 1718, Mariager ?131.
114.98.
Mette Pedersdatter Bloch
Død 1784, Aalborg., 77 Aar gl.133.
     Antog Efternavnet Bloch.133

Gift _____133med

Lysholt
     Tolder i Grenaa.133
115.102.
Inger Pedersdatter Bloch
     Laurids Iversen [hendes Farbror], havde haft Ophold hos Niecen Inger Pedersdatter Bloch, og Slægtningene Jens Gundersen og David Johansen (Abel) frafaldt deres Krav paa den afdøde til Fordel for hende, som fik hans ringe Efterlandenskaber for Umage, mens han laa paa sin Sygeseng fra August 1730 [Mariager Skiftep. 1714-34 fol. 269].135

Gift 1° _____135med

Christen Pedersen Bødker
Død før 1731135.

Gift 2° _____135med

Jens Thomassen Kudsk

Generation 7.

116.112.
Inger Bloch Abel

Kilder og Noter
1Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 21
2Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 15
3Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 16
4Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 20-21
5Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 26
6Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 25-26
7Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 26-27
8Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 27
9Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 32
10Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 34
11Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 34-35
12Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 39
13Ifølge Gravsten i Kollerup kirke.
14Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 80
15Danmarks Kirker, s. XII:107
16Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 78
17Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 78-79
18Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 82-83
19Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 79, 80
20Ifølge en Gravsten i Kollerup kirke.
21Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 104
22Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 105
23Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 106
24Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 107
25Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 111
26Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 109-110
27Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 111-112
28Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 112-113
29Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 113
30Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 137
31Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 138
32Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 138-139
33Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 139
34Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 141
35Johannes/Hans Paludan døde 1615 efter at have været gift i 27 Aar med Cidsel.
36Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 28
37Hartvig Munthe: Efterretninger om Familien Munthe i ældre og i nyere Tid (Chria. 1883-88)
38Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 30
39Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 29
40Christopher Giessing: Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, ... (Kiøbenhavn 1779-1786), s. III(1):256, Tab I.
41Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 31
42Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 30-31
43Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 40
44Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 40-41
45Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 43
46Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 42
47Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 51
48Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 83
49Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 83-84
50Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 86
51Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 86-87
52Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 87
53Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 91
54Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 90-91
55Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 91-92
56Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 92
57Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 96
58Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 101
59Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 102
60Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 103
61Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 90
62Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 118
63Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 113-114
64Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 117
65Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 117-118
66Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 119
67Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 120
68Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 121
69Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 122-123
70Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 123
71Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 123-124
72Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 124
73Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 125
74Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 127
75Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 126
76Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 128
77Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 129
78Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 129-130
79Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 131
80Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 134
81Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 134-135
82Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 135
83Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 135-136
84Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 136
85Christopher Giessing: Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, ... (Kiøbenhavn 1779-1786), s. III(1):256, Tab. I.
86Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 143
87Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 146
88Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 28-29
89Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 41
90[Nørlyng H. g. Skiftep. 1690-1731 fol. 156].
91Over 90 Aar gl.
92C. Klitgaard, Kjærulfske Stud. S. 154.
93Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 55
94Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 52-53
95Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 53
96Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 60
97Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 63
98Trolovet 6. januar 1681
99Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 65
100Christopher Giessing: Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, ... (Kiøbenhavn 1779-1786), s. 273 (Tab. I)
10186 Aar og 5 Dage gl.
102Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 68
103Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 67
104Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 67-68
105Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 66
106Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 66-67
107Trolovet 13. maj 1688
108Angives født 1630.
109Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 70
110Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 71
111Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 71-72
112Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 73
113Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 73-74
114Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 74-75
115Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 75
116Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 85
117Gift i 19 Aar den 7. Maj 1667.
118Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 85-86
119I en Alder af 86 Aar, saa gammel kan hun dog vist ikke have været, men man maa heller ikke stole altfor stærkt paa den Tids Aldersangivelser.
120Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 88
121Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 89
122Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 96-97
123Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 98
124Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 99
125Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 97
126Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 130
127Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 130-131
128Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 140
12955 Aar gl.
130Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 68-69
131Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 69
13279 Aar gl.
133Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 72
134viet af Fætteren Hr. Henrik Sørensen Bloch.
135Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt ... (1947), s. 74
13646 Dage gl.
1378 Dage gl.